Indsatsområder

Indsatserne og de potentielle initiativer for Grusbanden favner bredt, og her er rig mulighed for at byde ind med praktiske forslag, løsningsmodeller og initiativer. Generelt falder indsatsområderne dog indenfor to felter: Henholdsvis vandpleje og fiskepleje.

Vandpleje

Vedligeholdelse af tidligere restaureringer – blandt andet luftning af gydebanker
Mange fiskearter kræver, at der er grus, hvor de kan begrave deres æg. Arter, som er helt afhængige af grus, er blandt andet ørred, laks, stalling og elrits. I gruset ligger æggene beskyttet mod fisk og smådyr, som ellers ville æde de næringsrige æg og fiskelarver. Fiskelarverne forlader gruset, når de har brugt deres blommesæk.

Da ørred- og lakseæg ofte ligger flere måneder i gydegruset, er det afgørende, at gruset ikke tilsander. Sker det, hindres ilttilførslen og æggene kvæles. Derfor kan det blive nødvendigt at vedligeholde tidligere udlagte gydebanker inden gydesæsonen. Dette kan gøres på flere måder, hvoraf luftning med spulepumpe er én af metoderne. Grusbanden og Fishing Zealand råder over to spulepumper, som foreninger kan låne gratis.

Yderligere information via: https://fishingzealand.dk/nyheder/lystfiskere-hjaelper-orrederne-amose/.

Udlægning af gydesubstrat
Udlægning af gydegrus er mange steder en nødvendighed for, at vandløbene igen kan fungere som levested for  selvreproducerende ørredbestande. Ved udlægning af gydegrus bør man udlægge sten, som passer til vandløbets dimensioner, således at gennemsnitsstørrelsen på stenene er mindre i de små vandløb og større i de meget brede vandløb. Godt gydegrus består primært af “nøddesten” blandet med lidt større sten, kaldet “singels”. Én af fordelene ved at anvende “singels” er, at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette kan øge den samlede overlevelse, især hos ørredynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de kommer op fra gydegruset.

Lystfiskerforeninger kan gennem Fiskeplejen få finansieret gydegrus og skjulesten, og kommunerne kan også søge om økonomisk tilskud til restaureringsprojekter.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/gydegrus.

Udlægning af skjulesten
Gode skjulesteder er én af de faktorer, der betyder mest for, hvor mange ørreder, der kan leve i et vandløb. Ørreden er kendt som den mest aggressive af alle laksefisk. I naturen bruger ørreden derfor mange kræfter på at forsvare sit territorium. Jo større fiskene er, jo større territorium kræver de. Når fiskene kan se hinanden, vil de prøve at skræmme eller æde hinanden, hvis de kan. Både større sten og mange typer af vandplanter giver fiskene glimrende muligheder for at skjule sig. Når fiskene ikke kan se hinanden, er der mulighed for en høj ørredtæthed på en given strækning.

Lystfiskerforeninger kan få finansieret gydegrus og skjulesten, og kommunerne kan også søge om økonomisk tilskud til restaureringsprojekter.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/skjul.

Plantning af træer langs vandløb
Vandløbene løber i dag i mere åbne arealer end tidligere. Det betyder, at vandløbsplanterne får meget mere sol og dermed bedre vækstbetingelser. Vandplanterne bliver derfor ikke bortskygget i samme omfang som tidligere.

Med henblik på både at bortskygge vandplanter og dermed reducere behovet for vedligeholdelse og sikre gydebankerne mod tilgroning kan man plante træer på de mest strækninger. Det mest anvendte træ er rødel, der kan tåle, at rødderne permanent står i vandfyldt jord. Træroden kan på ældre træer skabe optimale skulesteder for fisk, når de står i vandkanten.

Træer er gode levesteder for smådyr, som kan falde i vandet og blive til føde for fisk. Endvidere kan vandinsekter leve af nedfald fra træer og buske og dermed øge produktionen i vandløbene til gavn for fiskene. Træer, der vælter ud i vandløbene, udgør ofte særdeles gode skjulesteder for alle typer fisk.

Det kræver tilladelse fra kommunen at plante træer langs med bække og åer.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/traeer.

Etablering af sandfang
En trussel mod gydebankerne er sand og jord, som skyller ud i vandløbene fra marker og veje, ofte pga. manglende eller for små dyrkningsfrie bræmmer, dårligt vedligeholdte drænrør og vejoverkørsler. Sand og jord lægger sig som et låg på gydebankerne og lukker derved de fine kanaler og hulrum i gydegruset. Det medfører en stor risiko for, at æggene bliver kvalt nede i gydebankerne, ligesom de nyklækkede larver ikke formår at svømme op gennem gruset, når blommesækken er brugt.

En vigtig del af kommunernes vandløbsrestaurering består derfor i at udlægge gydegrus samt at reducere risikoen for, at gydeområderne tilsander. Udlægning af gydegrus og etablering af sandfang bidrager til, at en stor del af ørredæggene overlever.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/sandvandring.

Fjernelse af spærringer
Spærringer gør, at det er svært eller umuligt for fisk at opretholde naturlige bestande. I naturlige, upåvirkede vandløb kan der forekomme spærringer som vandfald og dæmninger dannet af væltede træer, men de er sjældent et problem i danske vandløb. Og de er under alle omstændigheder ret lette at fjerne inden efterårets gydning.

Det er veldokumenteret, at den bedste løsning er helt at fjerne de menneskabte opstemninger. Derfor bør denne løsning altid have første prioritet, når man vil genskabe fri passage for fisk og smådyr. Hvis det ikke er muligt at fjerne opstemningen, anbefales den erstattet af et naturlignende stryg i vandløbet med laveste mulige stemmehøjde for at sikre, at alle dyrearter og størrelsesgrupper kan passere og for at minimere opstemningens negative effekt på vandløbet.

Fisketegnsmidlerne bliver blandt andet anvendt til projekter, som skal skabe bedre passage for fisk ved opstemninger. Tilskud til projekter, som har det formål at sanere spærringer i vandløb, kan årligt søges af kommunerne. De mindre spærringer kan klares af sportsfiskerne ved udlægning af gydegrus, og det kan der også søges midler til.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/fri_passage.

Udplantning/flytning af vandplanter
Vedligeholdelsen af vandløb har mange steder betydet, at den fysiske variation i vandløbet, som er grundlaget for et sundt og varieret dyreliv, er blevet stærkt reduceret. Bunden er ofte uden variation, der er ingen skjule- eller levesteder for smådyr og fisk, mens andre vandløb får en sammensætning af planter, der får vandet til at stå helt stille. Det er skidt for ørreder og arter, der kræver masser af ilt i vandet. Den letteste måde at genskabe god variation i lysåbne vandløb er ved at sikre en miljøvenlig vedligeholdelse, der tilgodeser de såkaldte “gode vandplanter” som for eksempel mærke, vandstjerne og vandranunkel. De giver masser af levesteder til dyrelivet i åen, samtidig med at de ikke bremser vandet i samme grad som for eksempel pindsvineknop. De nævnte gode vandplanter findes desværre ikke i alle vandløb eller på strækninger, hvor de burde være, så det kan i visse tilfælde være nødvendigt at reintroducere dem. Den slags skal altid aftales med vandløbsmyndighederne, ligesom der er andre retningslinjer, som bør følges for at sikre et godt resultat.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/vedligeholdelse.

Etablering af drikkesteder for kreaturerne
Det faste drikkested benyttes, hvor der ligger en mark med græssende dyr ved vandløb og etableres således, at kreaturerne ikke tramper rundt i selve vandløbet.
Selve ideen med drikkestedet er, at man laver en fast flade, som dyrene kan stå på, når de drikker. Det sikrer samtidig imod sedimenttransport i vandløbet.
Drikkestedet laves med fast forkant og en bund, der ikke giver efter for dyrenes vægt.

Det gode drikkested er kendetegnet ved, at det sikrer markens dyr drikkevand fra naturlig kilde, og at dyrene ikke kommer ud i vandet eller skaber en sedimenttransport ved at træde brinken ned. Yderligere information via: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/rold-skov-og-gravlevdalen/gravlev-%C3%A5dal/.

Uddannelse i vandløbsrestaurering
Fishing Zealand/Grusbanden bidrager også til, at flere kan blive klogere på vandløbsrestaurering, gennem afholdelse af kurser og arrangementer i vandløbspleje. På disse kurser lærer deltagerne om ørredernes biologi og om, hvordan man genskaber gode forhold i åer og bække.

Den teoretiske del foregår oftest indendørs, mens den praktiske del – hvori kursisterne eksempelvis får lov til at se elektrofiskeri efter ørredyngel og er med til at gennemføre et mindre restaureringsprojekt – foregår udendørs på lokaliteten. Kursisterne får fingrene i vandløbet og med egne øjne får at se, at det at restaurere vandløb ikke er raketvidenskab. Det er det vigtigste budskab. Men det er også vigtigt, at lystfiskerne får den nødvendige baggrundsviden, så projekterne kommer til at fungere.

Yderligere information via: https://fishingzealand.dk/

Fiskepleje

Registrering af gydegravninger
Registrering af gydegravninger er en såre simpel metode til at give et kvalificeret bud på, hvor stor gydebestanden af ørreder er i et vandløb. Det tager dog tid, da vandløbet skal gennemgås på de relevante strækninger og eventuelle gydegravninger registreres. En gydegravning er dér, hvor en ørred har lagt sine befrugtede æg i gruset. Det er forholdsvis nemt at se, da ørrederne graver en grube i bunden af vandløbet over stenet bund. Her lægger hunnen sine æg, der siden befrugtes af en eller flere hanfisk, hvorefter æggene dækkes til igen. Denne bunke sten, og ”hullet” foran, kaldes en gydegravning.

Registreringen af gydegravninger bruges til at estimere størrelsen af gydebestanden og de giver et bud på, om gydebestanden er i fremgang eller det modsatte. Registreringen kræver tilladelse fra kommunen til færdsel langs vandløbene.

Yderligere information via: https://fishingzealand.dk/nyheder/frivillige-foreningsfolk-taeller-gydeaktivitet/.

Opfiskning af moderfisk
Elektrofiskeri anvendes til at opfiske moderfisk til avlsarbejde og udsætninger. Princippet i elektrofiskeri er, at man “lokker” fiskene hen til sig ved at sende strøm gennem vandet. Fisk og smådyr i vandløbene reagerer på elektrisk strøm ved at bevæge sig hen mod den positive pol. Årsagen er, at deres nervesystemer, i lighed med alle andre dyrs nervesystemer, styres af ganske svage elektriske strømme, der opretholder en lille, men konstant forskel i spænding mellem cellernes ydre og indre. Opfiskning af moderfisk og udsætningerne er en meget vigtig del af Fiskeplejen, da en lang række vandløb ikke producerer det antal ørreder, som de burde. Udsætningerne er derfor i et vist omfang med til at gøre landsdelens havørredfiskeri bedre. Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/udsaetning/elektrofiskeri.

Monitering af ørredbestandene
Hvis man vil lave bestandsanalyse i mindre vandløb, hvor man kan vade, er monitering ved hjælp af elektrofiskeri en effektiv metode. Fiskeriet sker normalt ved vadning mod strømmen, dels for at undgå opmudring af vandet, hvilket nedsætter sigtbarheden og dermed fangsteffektiviteten, og dels fordi de bedøvede fisk driver ned mod fiskeren, som derved lettere kan fange dem i nettet. Fiskeriet sker oftest på en strækning over 50 eller 100 m.

Formålet med at undersøge tætheden af ørredyngel i vandløbene kan både være at følge ændringer i bestandsstørrelsen på udvalgte stationer, men det kan også bruges til at skønne vandløbets samlede fiskebestand. Fiskeriet finder oftest sted fra sensommer og frem til oktober.

De stationer, der udvælges til befiskning, skal så vidt muligt være repræsentative for en længere åstrækning og bør typisk være på 50 m i vandløb, som er under 3 m brede og på mindst 100 m i større vandløb.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/udsaetning/elektrofiskeri.

Udsætning af fisk
Den oprindelige årlige smoltproduktion af danske vilde havørreder har skønsmæssigt udgjort cirka 2,64 millioner stk. smolt, der vandrede ud i havet om foråret. I 1997 blev den daværende produktion af vilde havørred beregnet til cirka 0,177 millioner stk. Det vil sige en reduktion på op til 93 %.

Baggrunden for udsætningerne er derfor et ønske om at opretholde et ørredfiskeri på trods af alle de faktorer, der har begrænset ørreder: reguleringer og oprensninger, etablering af stemmeværker, forurening med spildevand og okker for at nævne nogle. Tidligere bar udsætningerne ofte præg af at være “udhældninger” under mottoet: “jo flere, desto bedre”. Sådan er det ikke mere, hvor der er kommet mere systematik i udsætningerne. Et bærende princip i vore dages udsætningspolitik er, at der tages hensyn til, hvor mange ørreder der kan være i de forskellige vandløbe.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/udsaetning.

Overvågning af fredningsbælter
For at sikre at et tilstrækkeligt stort antal havørreder kan gennemføre gydningen uhindret, og dermed sikre den kommende generation, er der indført fredningsbælter. Fredningsbælter kan forekomme ved vandløbenes udløb i fjorde eller på kysten og i indsnævringer og smalle farvande i saltvand. Lyst- og garnfiskeri må derfor ikke finde sted nærmere end 500 meter fra et fredningsbælte. Når vandløbets udmunding er mindre end 2 meter bred, gælder reglen om fredningsbælte kun fra 16. september til 15. marts. Der kan dog være fastsat særlige regler om fredningsbælter ud for enkelte vandløb. Ved de større vandløb gælder fredningen hele året.

Mange sportsfiskerforeninger har udpeget fiskerikontrollanter eller direkte garnbuster-teams, der observerer, om der foregår overtrædelser af fiskeriet i fredningsbælterne. Denne opmærksomhed er uhyre vigtig, da enkelte ulovlige redskaber kan true ellers sunde ørredbestande.

Yderligere information via: http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/fiskeriregulering.

Demonstrationsfiskeri efter yngel
Ét af de bedste virkemidler til at vise værdien af sunde og livskraftige ørredbestande på er ved demonstrationsfiskeri efter yngel og lidt ældre fisk i mindre vandløb og bække. Fiskeriet viser meget tydeligt, hvad der skal til for at give ørrederne de bedste betingelser for at leve i bækken. Derfor bruges demonstrationsfiskeri primært overfor beslutningstagere eller lodsejere, der i mange tilfælde ikke er klar over, at der i ”deres baghave” findes naturværdier, der skal værnes om.

Typisk vil man tage elektrofiskeri i brug, da det er en effektiv og skånsom metode overfor fiskene. Det er dog vigtigt at pointere, at elektrofiskeri kræver særlig tilladelse, og selvom det er en skånsom metode, bør det på ingen måde overdrives.

Yderligere information via: https://fishingzealand.dk/nyheder/abildgaard/.

Rådgivning
Den Sjællandske Grusbande skal – ud over at højne aktivitetsniveauet i vand- og fiskeplejen – medvirke til, at arbejdet udføres ud fra den bedst tilgængelige viden. Der findes derfor en faglig ”back-up-gruppe”, som kan give foreninger og kommuner rådgivning i forbindelse med projekter i vandløbene. Gruppen består af erfarne personer, og den samarbejder med DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund.