Fang din første hornfisk – ved Munkholmbroen

Tag børn og børnebørn med på tur den 17. maj og få en fed familieoplevelse i naturen. Denne dag kan du prøve at fange din første hornfisk, iført waders og med god hjælp ved din side.

En instruktør fra  Fishing Zealand står nemlig klar med både fiskeudstyr og waders til udlån, og hjælper særligt børn og unge med fiskeriet.

Derudover kan du i akvarier se og røre de sjove hornfisk, og ikke mindst høre om deres spændende biologi, når Lejre Kommunes naturmedarbejder fortæller om livet på det lave vand.

Du kan også komme forbi med dit eget fiskeudstyr, eller nyde en skøn gåtur i skoven langs kysten. Så kom forbi Ishuset ved Munkholmbroen og del en fed dag med os. Arrangementet afholdes af  Fishing Zealand, Lejre Kommune og Ryegaard Gods. Arrangementet er muliggjort med støtte fra NordeaFonden.

Sted: Ryegaard Ishus ved Munkholmbroen, Munkholmvej 325, 4060 Kirke Såby.

Tid: kl. 10-16

Tilmelding ikke nødvendig.

Kontaktperson: Henrik Larsen, Fishing Zealand, tlf: 29859474