Kategorier

Bloggere

Kom på gratis fiskekursus med #Plasticinthebasket og gør en forskel for naturen

Græsrodsbevægelsen #PlasticInTheBasket går ud på at løfte i flok og bruge de midler man har til at samle plastik op på vej hjem fra fisketuren.  Søndag den 27. Maj kan du hjælpe med lige præcis dette, samtidigt med at du kan komme på fiskekursus.

Mange fluefiskere går med en linekurv spændt fast omkring livet. Linekurven har et klart formål, at samle den line man trækker ind med sin hånd så den ikke filtrer. Oftest går fiskeren mange kilometer langs kysten på en fisketur. Turen tilbage kan ligeså godt bruges på noget vigtigt – Nemlig at samle plastik affald ind fra strandkanten. Har man ikke en linekurv, så kan man bruge en plasticpose til at samle ind i.

Det lyder måske paradoksalt at samle plastik ind i plastikposer, men miljøregnskabet er alligevel positivt, fordi det er nemt at genanvende, når det er samlet.

Plastik er som sådan ikke noget skidt. Det er let, billigt at producere og utroligt holdbart, men lander det i havet eller naturen – Ja, så kan det gøre meget skade. Det tager ca. 400-500 år før plastikken er nedbrudt. I den tid forurener det ekstremt meget, da langt størstedelen af plastik er oliebaseret.

Stevns Kommune har stillet Stevns Naturcenter til rådighed og centeret kommer derfor til at fungere som basecamp, når #PlasticInTheBasket afholder en spændende og initiativrig dag for lystfiskere og naturelskere. #Plasticinthebasket er ikke kun for lystfiskere. Tag familien med, og få en super dag under de hvide klinter med frisk luft og indsamling af skrald. Vi vil stå for udlevering af poser til at indsamle skrald til brug for dem som ikke har en linekurv til rådighed.

Der vil være tre kurser i løbet af dagen:
Kursus for fluefiskere – Fang flere havørreder på flue
Instruktør – Allan Overgaard
Kursus for spinnefiskere – Fang flere havørreder på spin
Instruktør – Morten Have Hansen
Kursus for nybegyndere – Lær en fiskestang at kende
Fishing Zealand har udlånt ca. 30 fiskesæt til begynderen
Instruktør – Nikolaj Korsholm

Tilmelding foregår over Facebook her

Program

13:00 – Intro
13:30 – Man vil komme på kursus
16:30 – Tilbage fra fisketur
16:45 – Fotokonkurrence annoncere
17:00 – Vi runder af efter en god dag

Foto-konkurrence
På dagen vil der blive afholdt en online Facebook/Instagram konkurrence, hvor man kan vinde et Baskette

Konkurrencen er en fotokonkurrence, hvor det handler om at tage det mest kreative billede, som skal indeholde elementer, som belyser plastik-problematikken. Man vil i starten af dagen få udleveret et #PlasticInTheBasket klistermærke, som skal være med på billedet. Derefter skal man uploade sit billede på Facebook eller Instagram med hashtagget #PlasticInTheBasket. Dagens vinderbillede vil blive bedømt på kreativitet.