Kategorier

Bloggere

Catch & Clean – en dag med fiskeri, familiehygge og fokus på havmiljøet

Lørdag den 13. juni kl. 10.00–14.00 inviterer Fishing Zealand sammen med en række partnere til en hyggelig og aktiv dag ved Sjællands naturskønne vestkyst, når eventet Catch & Clean løber af stablen. Her kombineres naturoplevelser, fiskeri og strandrensning med sjove aktiviteter for både børn og voksne – alt sammen med fokus på at passe godt på havet og naturen omkring os.

Bag arrangementet står et stærkt samarbejde mellem Havmiljøvogterne, Clean Coast Anglers, Destination Sjælland, Ugerløse Camping og Fishing Zealand.

Program:

10.00-14.00     Kreaværksted, robåd, saunagus og konkurrencer

10.00-11.00     Strandrensning med Havmiljøvogterne og Clean Coast Anglers

12.00                   Bålmad v/Ugerløse Camping

12.30                   Fiskeri for alle med Fishing Zealand

 

Skraldsamling og sjove konkurrencer

Dagen byder blandt andet på havfaldsindsamling og strandrensning, hvor deltagerne sammen går på jagt efter affald langs kysten. Alle mødes ved Havmiljøvogternes telt, hvor der udleveres poser til indsamlingen, og undervejs kan børn og voksne samle flotte sten til dagens kreative aktiviteter. Der er naturligvis også en præmie til den deltager, der samler mest affald på én time.

Clean Coast Anglers deltager med fælles aktiviteter sammen med Havmiljøvogterne, hvor havaffald bliver forvandlet til kreativ kunst, og hvor fokus er på fællesskab, naturbevarelse og gode oplevelser ved vandet. Derudover afholder de en sjov konkurrence, hvor man kan gætte vægten på en fyldt pose med indsamlet havaffald.

Ved aktivitetsområdet vil der hele dagen være kreative aktiviteter for børn med blandt andet maling på strandsten, farvelægning af havdyr og små sjove opgaver. Havmiljøvogterne arrangerer desuden en stor havquiz med fine præmier, hvor alle kan deltage i løbet af dagen.

 

Kom med ud og fisk!
Fishing Zealand står klar til at hjælpe både nye og erfarne lystfiskere med tips og tricks til fiskeri ved kysten. Her kan man låne fiskegrej og waders gratis, hvor guiderne hjælper deltagerne godt i gang med fiskeriet. Vi fisker efter hornfisk og havørred langs kysten.

Hos Ugerløse Camping bliver der også mulighed for at nyde hyggelige oplevelser med bålmad, saunagus og robådsture med redningsveste. Campingpladsens iskiosk holder åbent hele dagen, så der er rig mulighed for at tage en pause med en is og nyde udsigten over havet.

Deltagelse er gratis

Det er GRATIS at deltage, så tag familien under armen og kom med til en dag fyldt med havluft, natur og gode oplevelser.

Catch & Clean er en dag for alle, der elsker naturen, havet og gode oplevelser i fællesskab, og som samtidig gerne vil gøre en forskel for miljøet.

Læs mere om arrangementet på Facebook her: https://www.facebook.com/events/3943222489319187?locale=da_DK

 

Adresse: Ugerløse Camping, Græsmarken 17, 4400 Kalundborg.