Brakvandsfiskeri
Østersøen er kendetegnet ved ganske lave saltkoncentrationer. Faktisk er de i mange områder fra Køge Bugt og Københavns Havn i nord til Møn, Lolland og Falster i syd så lave, at gedder, aborrer og rimter – fisk, der ellers har hjemme i ferskvand – forekommer her i rigelige mængder. I disse brakvandsområder, der tæller åbne kystpladser, store bugter, vige, laguner, fjorde og nor kan man opleve et spændende fiskeri efter rovfisk, der på grund af de rigelige fødeforekomster og et på mange måder gunstigt habitat vokser sig større og stærkere end deres landlåste familiemedlemmer.
Artsrigdommen i de brakke vande kan være ganske imponerende. Ikke blot er der mange byttedyr, men der er også masser af spændende rovfisk, som lystfiskeren kan gå på jagt efter. I sæsonen kan man finde alt fra fladfisk, torsk og multer til havørred, helt, gedder, aborrer og rimter.
Havørreden kan findes i de brakke vande året rundt, mens især gedderne og aborrerne – som er sårbare i forhold til ugunstige kombinationer af relativ høj salinitet og koldt vand – ofte vil søge mod de allermest ferske brakvandsområder eller ferskvandstilløb, når vinteren indtræffer. Desuden er aborrerne at finde i de brakke opvækstområders ferskvandstilløb i forårsmånederne, hvor de gyder og sikrer bestandens videre overlevelse.
Aborrer og gedder
Særligt aborrerne og gedderne fortjener opmærksomhed i brakvandsområderne. Her har man nemlig mulighed for at komme i kontakt med eksemplarer af rekordstørrelse. Der er masser af vand af afsøge, og eftersom koncentrationerne af fisk varierer voldsomt de enkelte pladser imellem, er det vigtigt med lidt lokalkendskab.
Generelt er det lettest at finde fiskene i fjorde, nor, laguner og indsnævringer mellem farvande, hvor vanddybden er relativt god. Generelt er det også en fordel med en båd, når der fiskes efter de brakke vandes aborrer og gedder. For det første handler fiskeriet i høj grad om at lokalisere fiskene, og her er det en fordel at kunne afsøge mange forskellige pladser på relativt kort tid. For det andet kan især aborrerne have en tendens til at forsamle sig over lidt dybere vand, hvor rækkevidden fra land eller i et par waders ikke helt er tilstrækkelig.
Fiskeriet
Når der fiskes fra båd bør man altid medbringe dybdekort og et ekkolod, da fiskene ofte har en tendens til at koncentrere sig langs holme, huller og dybdekurver. Uden disse undervandspejlemærker er det ofte uoverskueligt at lokalisere fiskene. Der er trods alt tale om ganske store vandområder.
Fiskene i de brakke områder slår sig af naturlige årsager på en helt anden diæt end deres ferske familiemedlemmer – og dette skal man være bevidst om under fiskeriet. Aborrerne udvikler en næsten myopisk forkærlighed for rejer og kutlinger, og gedderne er særligt optaget af silde og brislingestimer – når de vel at mærke er til stede. Ellers slår de gerne ned på ålekvabber, ål, tobis, aborrer og i perioder mindre byttedyr såsom kutlinger. Den invasive sortmundede kutling kan desværre forekomme i voldsomme mængder og er den dominerende fødekilde i visse områder.
Grejet
Helt almindeligt spinne- og fluegrej kan benyttes, når der fiskes i brakvand. Aborrerne kan med fordel fiskes med små jigs, spinnere eller wobblere, og har man mulighed for at støve nogle levende fjordrejer eller kutlinger op, kan man flådfiske dem med stor succes.
Brakvandsgedderne kan være særligt humørsyge, og ofte må man hele grej- eller flueæsken igennem for at finde netop den agn eller den flue, som fungerer på dagen. Husk både store og små agn og fluer i et væld af forskellige farver og sats særligt på imitationer af de fødeemner, som forekommer mest talstærkt, der hvor du fisker.
Mange af byttedyrene er brunlige og sandfarvede i deres farvetegninger mens andre er helt sølvfarvede, så prøv gerne indledningsvist med nogle af disse farver.
Særligt jerkbaitfiskeri over helt lavt vand er blevet populært de seneste år. Det kan være lynende effektivt til brakvandsgedderne, men ellers er det bare at prøve sig frem med alt lige fra wobblere til jigs, store spinnere og skeblink. Husk wireforfang eller en chok tippet af 0.60-0.80mm fluorocarbon, og foretag afsøgende kast i vifteform.
Sæsonen
På enkelte helt åbne pladser, for eksempel i områderne omkring Grønsund og Stege Bugt, kan man allerede fra starten af juli opleve et godt fiskeri efter gedderne, men ellers bliver fiskeriet kun bedre og bedre hen mod slutningen af efteråret, hvor gedderne begynder at søge mod mere ferskt vand. Aborrerne begynder for alvor at røre på sig fra midten af august og frem, og i september og oktober stimler de sammen i store stimer og æder hektisk forud for gydevandringerne i oktober og november.
Pladserne
I Københavns Havn kan der dyrkes et fint aborrefiskeri – især omkring Sluseholmene og Sjællandsbroen, og i flere af havnene langs Køge Bugt – eksempelvis i Brøndby Havn, Vallensbæk Havn og Køge Havn – kan der i efteråret og det tidlige forår opleves et hektisk fiskeri efter trækkende gydeaborrer.
Ser man bort fra Faxe og Køge Bugt, hvor de brakke aborreforekomster kan være yderst vanskelige at spore på åbent vand, bør man lade blikket vandre sydover.
Første brakvand, som fortjener opmærksomhed her, er Præstø Fjord, og herefter afløser det ene spændende brakvandsområde det andet med gode bestande af aborrer og gedder. Her følger vande såsom Stege Bugt, Stege Nor, Storstrøm, Ulvsund, Grønsund og Fanefjorden, der alle er kendt for et godt brakvandsgeddefiskeri. I sidstnævnte – og i Stege Nor, kan man for øvrigt klare sig i et par waders og afsøge sivbælter og landnære dybdekurver med kastegrej.
Lidt længere vestpå disker vande såsom Guldborgsund, Nakskov Fjord, Sakskøbing Fjord og Karrebæk Fjord op med et hektisk aborrefiskeri. I Guldborgsund er der tillige sunde mængder gedder, i Karrebæk Fjord kan der fiskes helt, og i Sakskøbing Fjord er der i efteråret et godt torskefiskeri.
Ser man bort fra havneområderne, hvor der er god vanddybde, er det på alle de nævnte vande en klar fordel at have båd.
Reglerne
Reglerne for fiskeri i de sjællandske brakvande finder du i Fishing Zealands folder. Læs den her: Brakvandsfiskeri-folder