Kategorier

Bloggere

Nationalpark Skjoldeungernes Land søger gode ideer

Logo - brev
Logoet til Skjoldungernes Land er bestemt flot, og rummer både, natur, dyreliv, land, vand og historie. – Vigtige elementer i Nationalparken. Men et par fisk havde dog heller ikke skadet…

”Det er vigtigt at få alle gode forslag og idéer på bordet nu, så de kan indgå i arbejdet med at udvikle planen. Derfor inviterer bestyrelsen lodsejere, beboere, foreninger, organisationer, myndigheder og alle andre til at komme med forslag og idéer til, hvordan nationalparken skal udvikle sig,” skriver Skjoldungernes Land i en pressemeddelelse.

Fishing Zealand, Roskilde og Omegns Lystfiskerklub og jeg selv personligt vil meget gerne udvikle et stærkt samarbejde med Nationalparken. Bl.a. for at sikre sunde fiskebestande og gode forhold for lystfiskeri. Derfor er jeg også rigtig glad og meget beæret over at have fået tildelt en plads i nationalparkrådet.

”Formålet med nationalparkrådet er at sikre en bred lokal indflydelse og forankring af nationalparken. Nationalparkrådet skal rådgive bestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål,” står der i nationalparkrådets kommissorium. Det er en vigtig opgave, som jeg frem til.

IMG_6379Et af Nationalparkens første tiltag bliver denne omtalte idefase, og her vil jeg gerne opfordre så mange lystfiskere og lokale naturinteresserede som muligt til at byde ind med gode ideer. Det kan være alt fra forslag til begivenheder, fysiske tiltag, informationsmateriale osv. Jeg har fx selv en ide om en formidlingssti om havørredens livscyklus og vandløbsrestaurering, som jeg gerne så langs et eller flere af de vigtige gydevandløb i Nationalparken.

Kom endelig med jeres egne gode ideer nu når chancen er der!

Forslagene skal sendes direkte til sekretariatet senest 18. april, og du er også mere end velkommen til at tage fat i mig inden for at drøfte gode ideer, der drejer sig om lystfiskeri. Vi kan evt. indsende dit forslag i et fælles samarbejde med Fishing Zealand eller lokale lystfiskerforeninger – fx ROLK.

På dette link kan du se mere om mulighederne og hente en ideoplægsfolder som pdf.

Du kan læse mere om Nationlaparkrådets sammensætning og formål her.

Jeg ser frem til en masse fantastiske lystfiskeroplevelser i Nationalpark Skjoldungernes Land.

– Gordon