Initiativrækken med “Fang din første fisk” har nu også været med en tur på spejderlejr. På Enø ved Næstved havde Den Blå Spejdergruppe “Tonkawa” nemlig sat hinanden i stævne under Kristi Himmelfartsferien, til et par dage med oplevelser ude i det fri. Foruden de mere traditionelle spejderaktiviteter, som bålmad, teltslagning og knobbinding, så var der også gjort plads til fiskeri på denne spejderlejr.
Dagens program startede med en snak omkring hornfisken, som var den fisk, der skulle fiskes efter. Herefter gjaldt det gennemgang af fiskegrejet og fisketeknikerne med blink og sildestrimmel fisket efter et synligt bobleflåd. De foregående dage med vestenvind havde dog frigjort en masse “fedtemøg”, der besværliggjorde fiskeriet en del. I løbet af et par timer, hvor vi hyppigt måtte frigøre linerne for ålegræs og blæretang, så lykkedes det alligevel en god del af de flittige spejdere at fange deres første fisk – hornfisk. Da spejdergruppen netop var på lejr, så gav det jo rigtig god mening at tilberede hornfiskene på stranden. Sammen med nykogte rejer kunne vi derfor nyde en omgang røgede hornfisk som afsutning på en fed dag på stranden.
Elektrofiskeri bruges til at dokumentere alle de projekter, Grusbanden har lavet og ikke mindst skal lave. Det er ved hjælp af elektrofiskeri, bestanden af ørreder estimeres.
Jeg holder meget af at give gaver, -altså de gaver, der bliver købt med omtanke, med kærlighed til den, der skal have gaven. Gaver, der glæder.
Gaver som kunst, litteratur, en blomst, musik, en oplevelse, -som skaber glæde på det mentale plan, eller gaver, som kan bruges til noget. Sådan rigtigt bruges til noget!
Det var den slags gave, jeg modtog forleden dag på vegne af Den sjællandske Grusbande. Jeg har fået en kær ven i gave. Jeg har nemlig fået et elfiske-sæt. Elektroder og boks, samt et godt tilbud på en generator.
De som kender til dette udstyr ved, at det er djævelsk dyrt, og kun laves i Danmark af Stampe Elektro i Ringkøbing. Kontrolleret, verificeret og mærket efter alle kunstens regler. Gudskelov for det, for det sikrer jo blandt andet, at vi i Danmark ikke har oplevet dødsfald, når ”nørderne” sætter strøm til vandet!
Mit elfiske-udstyr skal bruges…..-tit. Når Grusbanden laver projekter. Både før og efter. Netop disse før-og-efter-undersøgelser, er med til at dokumentere, at vi gør det rigtige. Og det gør vi. Det ved vi godt, men det er nu rart at få dokumentation for det gennem disse bestandsanalyser, hvor elfiske-udstyret skal i brug.
Jeg har jo i adskillige år udført disse undersøgelser, -men med lånt grej. Bøvlet logistik og besværligt at koordinere.
Bestandsanalyser er vigtige, og når vi skal tælle bestanden, er alle hænder velkomne. Nysgerrighed er en dyd. Det er vi, for vi vil hele tiden blive klogere på de ting, der virker, -og de ting, der ikke virker.
Nu har jeg fået mit eget udstyr, -Grusbanden har fået sit eget udstyr, så nu kan vi for alvor dokumentere, at det vi gør, -gør vi godt. Tænk blot på nogle af de undersøgelser, jeg foretog i efteråret sidste år, hvor ikke mindst projektet i Hårbølle Bæk blev dokumenteret som en kæmpe succés. Det er vildt. Det er en gave, i mere end én forstand! Udstyret er nemlig sponsoreret.
Danmarks Sportsfiskerforbund gav nemlig den ene af de to elektroder, -anoden. Overrakt af Kaare M. Ebert i tirsdags, da vi mødtes i forbindelse med Fiskeribekendtgørelsen rundt om Sjælland. Derefter sponsorerede FFFD den anden elektrode, -katoden og ikke mindst den forbandet dyre ensretter-boks, der sikrer, at fiskene ikke bliver slået ihjel, når jeg dypper elektroderne med 220 volt i vandløbet.
FFFD skriver som svar på ansøgningen om sponsoratet, at ”der er stor respekt for Grusbandens arbejde”.
Den sidste del af elektrofiske-udstyret, en Honda-generator, har jeg selv købt med en meget favorabel rabat fra Hondashoppen i Valby, der meget gerne støtter op om Den sjællandske Grusbande og det frivillige engagement, vi gang på gang kaster os ud i.
Sagen er den, at allerede i år skal udstyret bruges en snes gange, -mindst. Vi er jo hele tiden i gang med flere projekter, mere restaurering og allerede nu ved jeg, vi skal lave bestandsanalyser i Truelsbækken (i Holbæk Kommune), I Tokkerup Å (Lejre Kommune), i Bregninge Å (Kalundborg), i Højbro Å (Gribskov Kommune), i Askehaveløbet, Døllefjelde Å, Donnemoseløbet, Tunderupløbet (Guldborgsund), i Dammevandløbet (Vordingborg), i Ellebækken (Stevns Kommune) og mange flere.
Med Grusbandens mange projekter sikrer vi flere fisk i vandløbene til glæde for både lystfiskere og til glæde for miljøet omkring vores værdifulde vandløb på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Denne værdi, -det skal dokumenteres med dette elfiske-udstyr og jeg glæder mig allerede til de første dyp med det nye udstyr.
Fishing Zealand havde i samarbejde med Guldborgsund Lystfiskerforening en stand, hvor børn og nysgerrige sjæle kunne prøve lykken med lystfiskeri fra havnen. Standen tiltrak sig fin opmærksomhed dagen igennem, og således kom der mange børn og nybegyndere forbi for at prøve at fiske.
Hornfiskene var tilstede og lod sig fange igennem dagen, så flere fik reddet sig en flot fisk til aftensmaden. Det var et super samarbejde med lystfiskerforeningen og arrangørerne af Havnens Dag, så derfor håber vi at blive inviteret med næste gang.
“Hvad spiser en hornfisk?” Ja, svaret kunne man jo sagtens finde i en bog eller i en tekst på nettet, men det hele bliver bare lidt mere interessant og vedkommende, når man selv er ude på kysten og finde svarene, mens man får fiskeskæl på hænderne.
Her i maj har Fishing Zealand været på besøg i to folkeskoleklasser, hvor sigtet har været at indfri en række læringsmål, som ellers skulle foregå i den almindelige undervisning. Klasseværelset har dog været byttet ud med autentiske omgivelser ved kysterne, hvor en praktisk tilgang til undervisningen har givet oplevelser og læring – endda med en fiskestang i hånden!
I første omgang var det Holbæk Byskole på Orø, der fik besøg og undervisningen foregik i området omkring havnen. Eleverne skulle nemlig starte op på et emne omkring “fisk”, hvilket i sig selv er ganske nærliggende, når man nu går i skole på en lille ø midt i Isefjorden.
Dagen blev startet med dissektion af friskfangede hornfisk og undervejs skulle eleverne gruppevis besvare en række spørgsmål omkring fiskens anatomi og fysiologi, hvor svarene var “gemt” i det undersøgende og observerende arbejde med fiskene. Herefter blev der formidlet viden omkring bl.a. fiskens levevis, formering og samspil i fødenettet.
Det kræver lidt overvindelse, når de friske hornfisk skal håndteres under dissektionen
Eleverne kendte nu deres “bytte” godt og vi kunne gå i gang med det, som de havde glædet sig særlig meget til, nemlig det praktiske fiskeri. Hornfiskene var bestemt til stede, men de var desværre noget tilbageholdende med at æde de flådfiskede sildestykker. Heldigvis havde undertegnede fanget et par stykker inden undervisningen skulle starte, så der var nok til at alle kunne få et supplement til de medbragte madpakker, da vi afsluttede en rigtig god dag med at ryge et par hornfisk på havnen.
Fiskeri omkring havnen på Orøs sydspidsDer ventes tålmodigt mens de sidste smagsprøver gøres klar
En uge senere var det elever fra Hvalsø Skole i Lejre Kommune, der kom til at opleve en anderledes undervisningsdag. Igen blev der dissekeret hornfisk som “optakt” og ellers var det faget “madkundskab”, som dannede omdrejningspunktet for dagens undervisning. Foruden klassens daglige lærer i madkundskab, så var der også deltagelse fra en lektor på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon, der var interesseret i at samarbejde og søge inspiration fra dagens anderledes undervisningsaktiviteter med “maddannelse”.
Ja, man må godt være stolt, når man netop har fanget sin første fisk nogensinde :)
Iført wader,s og med net og rejehove, så indfangede og tilberedte eleverne bl.a. tang, rejer og blåmuslinger, alt imens de andre elever fik instruktion og hjælp til at fange hornfisk. Hornfiskene var rimelig godt i hugget, så der var en del elever, der fangede deres første fisk samtidig med at “hovedindgrediensen” blev sikret til efterfølgende tilberedning i de medbragte røgovne.
Har du selv en klasse i en af Fishing Zealands medlemskommuner, som kunne have glæde af “fiskeri på skoleskemaet”, så kontakt gerne Henrik Larsen, for at høre mere om mulighederne for at få planlagt en alternativ undervisningsdag.
De seneste par år har været hårde ved brinkerne. Først de ekstreme vandføringer i 2017 og dernæst tørken i 2018. Brinken her i Tunderupløbet er blot et af eksemplerne, hvor urtevegetationen ikke har kunnet holde på brinken.
Projektet er nu godkendt for Donnemoseløbet og det bliver så fantastisk til efteråret at skulle restaurere dette lille fine vandløb på Østfalster.
Dernæst kørte vi til Tunderupløbet, for at kigge på de to projekter, Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, og Den sjællandske Grusbande har lavet sammen. Det så fantastisk ud, og det var i den forbindelse, vi stødte på gydende havørreder. Længe efter den egentlige gyde-tid og længe efter det tidspunkt, vores lærebøger om havørredernes gydning foreskriver.
Under dette besøg i Tunderupløbet kunne vi også konstatere, at først den enorme vandføring i åen i 2017 og dernæst den ekstreme tørke i 2018, havde gjort brinkerne sårbare, og en enkelt var ovenikøbet skredet ned i Tunderupløbet. Det kunne vi formentlig løse ved at sikre brinkerne med en flok træer langs med vandløbet. Det ville både give skygge for grødevækst og varme, og det ville holde de stejle sider i ave, idet trærødder jo som bekendt stikker dybere end den ”letpåklædte” urtevegetation, der helt naturligt havde haft et drøjt år under tørken sidste sommer.
Jeg ringede samme dag til lodsejeren og fortalte ham dels om den nedskredne brink og dernæst foreslog ham, at vi plantede træer i grupper langs vandløbet. Han synes, det lød som en god idé.
Træer plantet af lodsejere og Guldborgsund Kommune, -netop for at holde på brinken og samtidig give skygge til vandløbet og de gydebanker, Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, og Den sjællandske Grusbande lagde ud i efteråret 2018.
Inden samtalen sluttede, havde vi aftalt, at jeg skulle kontakte Guldborgsund Kommune og forelægge dem vores planer. Som sagt, så gjort! En hurtig snak og mail til Magnus fra vand-afdelingen i Guldborgsund Kommune, og straks var der hul igennem, og stor entusiasme.
Projekt ”træ-ramme om Tunderupløbet”, ville kommunen gerne arbejde videre med, og eventuelt udvide til også at involvere lodsejeren opstrøms for Tunderup Strandvej, idet strækningen her er meget identisk med strækningen nedstrøms for broen.
Begge strækninger lider under høje stejle brinker og begge strækninger er blevet restaureret med gydegrus og skjulesten. Som sagt, så gjort! Guldborgsund Kommune kontaktede derefter lodsejerne, og helt i tråd med det glimrende samarbejde vi har med Guldborgsund Kommune, blev projektet beskrevet og aftaler blev indgået.
Lodsejerne ville gerne selv udføre træplantningen og Guldborgsund Kommune ville gerne betale. Vores lille ”barn” var blevet adopteret af lodsejerne og Kommunen. Derfor blev projektet udført i det dunkle…..-uden vores deltagelse i starten af maj.
Det er jo bare pragtfuldt engang imellem at opleve, at en idé kan få fadderskab af andre og gudskelov til fælles glæde. Det bliver jo helt fantastisk at følge denne restaurerede strækning i de kommende år.
Træ-rammen om Tunderupløbet tog lodsejere og Kommune fadderskab på, og vi kunne med glæde konstatere, at miljøforbedringerne er blevet til i tre-enighed.
Vi har lagt grus og sten i åen. Lodsejerne og Guldborgsund Kommune har plantet træer på brinken. Sikke en tre-enighed!
Træerne er af blandet herkomst, og der er repræsentanter fra både æblefamilien, elle-familien, eg og birk.
Det er pragtfuldt, og jeg glæder mig helt vildt over, at de mere end halvtreds tons gydegrus, vi har lagt i Tunderupløbet de seneste år, nu har fået den flotteste træramme omkring.
Hornfiskene var tilstede og lod sig fange igennem dagen, så flere fik reddet sig en flot fisk til aftensmaden. Det var et super samarbejde med lystfiskerforeningen og arrangørerne af Havnens Dag, så derfor håber vi at blive inviteret med næste gang.
