I bidende kulde drog en gruppe fra de vestsjællandske foreninger og jeg afsted kort før jul med el-fiskeapparat, båd, saks, bedøvelsesvæske og 50 små spritrør til vævsprøver. Målet var at fange lige så mange gydemodne hav- og bækørreder, som så skulle aflevere en lille bid af fedtfinnen til DNA-undersøgelse.
Undersøgelsen udføres i tæt samarbejde med DTU Aquas fiskegenetiker og det er håbet, at vi kan få brugbar viden om ørredernes DNA profil, som kan afsløre, om der er tegn på indavl og i hvilket omfang de indførte ørreder fra Kolding Å stammen har slået an mm. Alt sammen kan bidrage til vores viden om bestandene og måske vise vejen for nye indsatser.
Det viste sig at være lidt af et arbejde at finde tilstrækkeligt med gydemodne ørreder i de udvalgte vandløb, men i et tilløb til Halleby Å var der en overraskende stor bestand af kønsmodne bækørreder (især hanner), som så måtte aflevere en bid fedtfinne til undersøgelsen. Også i et tilløb til Tude Å lykkedes det at indsamle prøver. Her var der ca. halvt af hver af havørred og bækørreder.
Prøverne er nu sendt til DTU Aqua for analyse og fortolkning. Mere om resultaterne her på bloggen, når de foreligger.
Arbejdet blev udført af ”Task force Storebælt”, som arbejder med at løse problemerne for de vestsjællandske havørreder. Forcen består af folk fra UFV95 og Halleby Å Sammenslutningen med mig fra Naturgrundlagsgruppen i Fishing Zealand som rådgiver. Arbejdet foregår desuden i tæt samarbejde med DTU Aqua.
Sjælland er spækket med spændende søer, og med den rette tilgang og teknik kan man rende ind i et eventyrligt og action fyldt fiskeri, hvor der er chancer for gedder over 10 kg. Mandag den 10. februar kan du være med til en spændende og informativ aften om netop dette fiskeri, hvor Lucas Msiska, Morten Manniche og Johan Bjerg deler ud af deres hemmeligheder og mangeårige erfaringer fra de Sjællandske søer. Foredraget tager udgangspunkt i geddefiskeri fra båd og gennemgår bl.a. årstidernes mest effektive fiskepladser, bådgrej og den fiskemetode der har vist sig at være særlig effektiv på de Sjællandske søer. Dette krydres med en omgang røverhistorier, gode billeder og masser af videomateriale.
Dagens tema er at bevare, og gerne forøge bestandene af bækørreder i vandløbene. Hvad skal der til, hvad ved vi, -og hvad ved vi ikke……! Det sætter vi fokus på og håber på deltagere fra både nær og ikke mindst fjern. Tilbagegangen af vores elskede bækørred er landsdækkende, så lad os få alle ombord på ”hjælp-bækørred-skibet”!!!
Det er flere år siden, jeg har fanget en stor bækørred. Med stor bækørred, mener jeg over en halv meter. Det var det ikke tidligere.
Tidligere, -eller i gamle dage, vil nogle måske sige, var det muligt med jævne mellemrum at fange store bækørreder. Den største jeg har fanget, var en skønhed i Vorgod Å i Skjernå-systemet på 65 cm. Men også på Sjælland, har jeg fanget store bækørreder: Mere end en håndfuld over halvmeteren og mange mellem 40-50 cm.
Liste-fiskeri skulle der ganske vidst til, -men belønningen var tilsvarende stor, når hugget faldt og den flotte bækørred med de mange røde pletter, lod sig fange og siden genudsættes til mere og længere liv i åen. Men i de senere år er vores bækørredbestande gået tilbage og særligt de store bækørreder mangler i mange vandløb.
Temaet for dagens indhold er, at de danske bækørredbestande er pressede, og at bestandene i mange vandløb er gået tilbage. Derfor vil vi kigge nærmere på, hvordan vi sikrer gode store bestande.
Der vil være oplæg af Henrik Dalby Ravn fra DTU Aqua. Henrik vil præsentere problematikken ud fra den viden, DTU Aqua besidder, herunder, hvilke faktorer, der påvirker bestandene og mulige tiltag for at forbedre, og i det mindste sikre bestandene i Danmark.
Store bækørreder skal leve et langt liv i vandløbet, hvilket stiller store krav til de miljøforhold, der er afgørende for disse fisk. Denne fisk har ”overlevet” 8-10 år i et sjællandsk vandløb, inden jeg fangede den og naturligvis, -genudsatte den efter et hurtigt billede.
Dernæst vil biolog Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund give sit bud på, hvilke faktorer, der presser bækørreden, -med fokus på prædatorer som skarv og odder. Han vil også komme med eksempler på, hvordan foreninger rundt omkring i landet forvalter fiskeriet efter bækørreden, og han vil fremlægge tal for foreningernes frivillige arbejde med at restaurere vandløbene.
Temadagen tager afsæt i disse to kapaciteter på området, men vil i høj grad også indeholde vidensdeling og networking, der tilsammen vil give os redskaber til at tage hånd om én af vores oprindelige og meget smukke fisk.
Ørreden er jo ikke kun en trofæ-fisk for lystfiskere, -også i kommunerne er fisken værdifuld, idet den er en indikator for, om vandmiljøet i vandløbene har det godt i den forstand, at den indgår som parameter for god økologisk tilstand.
Alle er velkomne til dette hyggelige arrangement, -lystfiskere, biologer, kommuner, og andre naturinteresserede. Samt ikke mindst folk fra Fyn og Jylland, der kan være med til at berige os med deres viden, og måske endda, kan vi også bidrage til en lidt større viden for vores broderfolk i vest. Forhåbentlig går vi alle lidt klogere derfra.
Det er vigtigt, du tilmelder dig arrangementet, der afholdes den 19. januar fra klokken 11.11-16.16 i Byens Hus, -den gamle Byrådssal, på Stændertorvet 1 i Roskilde.
Vi vil servere en sandwich og drikkevarer i løbet af dagen.
Nu er sidste etape af det lange forløb mod en ny bekendtgørelse for fiskeriet omkring Sjælland og Lolland-Falster skudt i gang med et forslag i høring.
Det har været et meget langt forløb, hvor foreningerne, Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand har været på banen på forskellig vis. Jeg har for Fishing Zealand bidraget med en masse data om gydebestande (fra gydetællingerne), havdødelighed (fra skælprøverne), mm. (se rapporter på FZ hjemmesiden i fanebladet udgivelser). Her kom data indsamlet af de frivillige virkeligt i brug. Uden de tal havde udgangspunktet for drøftelserne været et helt andet, da vores viden om bestandene i så fald havde været mangelfuld. Desuden sad jeg med i arbejdsgruppen i Roskilde Fjord, hvor vi i et konstruktivt samarbejde med alle fiskeriets parter fik strikket et godt forslag sammen. Også i Næstved Kommune (Karrebæk Fjord og Præstø Ford) bidrog jeg til arbejdet i de 2 fjorde, hvor fiskeriets struktur er noget mere kompliceret.
Målet med fiskeriregulering må være at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, som kommer samfundet til størst mulig gavn. I forslaget er der er gode elementer, som bringer os nærmere målet, men også mindre gode. Høringen forløber indtil den 30. januar 2020, hvor der er mulighed for at komme med bidrag. Forslaget kan ses på:
Der meldes klar til årets gydetællinger rundt omkring. Mange gæve foreningsfolk er så rutinerede, at de klarer det uden yderligere instruktion, mens jeg giver nye folk her og der instruktion, inden det går løs langs vandløbene. F.eks. havde vi for nylig evaluerings- og opstartsmøde i Næstved Kommune med spisning og det hele. Jeg fortalte om sidste års resultater, om udviklingen og ikke mindst om forventningerne til udviklingen med de tiltag, der gøres i vandløbene og med fiskeriforvaltningen.
Palle og Jacob fra kommunen sluttede med at fortælle om deres mange projekter. I Guldborgsund Kommune prøver vi at samle et hold og at få systematiseret tællingerne i deres små men perspektivrige vandløb. Andre steder prøver vi at lave en særligt omfattende registrering i år. Det drejer sig f.eks. om Langvad Å til Roskilde Fjord (Lejre og Roskilde Kommuner), hvor der til næste år sker store ændringer i åens udløb, som forventes at gavne havørredbestanden. På den måde kan vi dokumentere, om der opnås de forventede effekter på gydebestanden.
Jeg og kommunerne samler resultaterne sammen og jeg håber, at der i 2020 bliver mulighed for at udgive en ny Fishing Zealand statusrapport. I de foregående år har der ikke været timer til en rapport, fordi der har været andre store opgaver, så som f.eks. rådgivningen i forbindelse med revision af fiskeribekendtgørelsen.
I bidende kulde drog en gruppe fra de vestsjællandske foreninger og jeg afsted kort før jul med el-fiskeapparat, båd, saks, bedøvelsesvæske og 50 små spritrør til vævsprøver. Målet var at fange lige så mange gydemodne hav- og bækørreder, som så skulle aflevere en lille bid af fedtfinnen til DNA-undersøgelse.
Sjælland er spækket med spændende søer, og med den rette tilgang og teknik kan man rende ind i et eventyrligt og action fyldt fiskeri, hvor der er chancer for gedder over 10 kg. Mandag den 10. februar kan du være med til en spændende og informativ aften om netop dette fiskeri, hvor Lucas Msiska, Morten Manniche og Johan Bjerg deler ud af deres hemmeligheder og mangeårige erfaringer fra de Sjællandske søer. Foredraget tager udgangspunkt i geddefiskeri fra båd og gennemgår bl.a. årstidernes mest effektive fiskepladser, bådgrej og den fiskemetode der har vist sig at være særlig effektiv på de Sjællandske søer. Dette krydres med en omgang røverhistorier, gode billeder og masser af videomateriale.
Nu er sidste etape af det lange forløb mod en ny bekendtgørelse for fiskeriet omkring Sjælland og Lolland-Falster skudt i gang med et forslag i høring.