Kategorier

Bloggere

Løse gydebanker, passage og ”et halvt minuts stilhed” i Ellerenden.

Præsentationen af dagens opgave på P-pladsen ved Munkholmbroen. Vi ligner en samling jægersoldater fra forsvaret, som velsagtens også er de eneste, der havde trodset regnen…..lige med undtagelse af medlemmer af Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden på job i Ellerenden (Marie Brandt).

Generelt synes jeg, vejrguderne er med os, når vi skal udføre projekter i Den sjællandske Grusbande. Men det var ikke tilfældet i sidste weekend, da vi mødte op klokken 10.10 ved Munkholmbroen for at sikre passage og løsne de hårdt sammenkittede gydebanker i Ellerenden.

Regnen stod ned i stænger og selv den mest inkarnerede friluft-entusiast, havde sandsynligvis taget de varme hjemmesutter på og brugt denne søndag formiddag på Netflix. Men den slags bagateller ligger ikke lige for et ægte bandemedlem i Grusbanden. Vi var derfor 18 mand m/k, der mødte op og allerede da de første steg ud af bilerne, fornemmede jeg, at det ville blive en aldeles fantastisk dag, -selvom vi nærmest var gennemblødte inden vi havde iført os overlevelsesdragter i form af waders og vadejakker, der kan holde selv den mest genstridige fugtighed ude.

Lisbeth Klarskov fra grusbanden og Lars Høpfner fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning skaber passage ved udløbet af Ellerenden (Jesper Vang Skærbæk).

Mest af alt lignede vi en kamp-enhed fra forsvarets jægerkorps, som vi stod dér på P-pladsen inden dagens opgave, -og ingen andre end disse rangers, havde velsagtens vovet sig ud i elementerne.

Projektet skulle udføres i et tæt samarbejde mellem Den sjællandske Grusbande og Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der i årevis har kæret om det lille, men ekstremt vigtige ørredvandløb, der løber ud i Tempelkrogen blot en god spytklat fra bropillerne til Munkholmbroen.

Her, i dette undseelige vandløb, vandrer gydemodne havørreder op fra Isefjorden hvert år i november-december måned. Hvis de vel at mærke kan passere de, ofte, mange spærringer i vandløbet.

18 deltagere knoklede i 4½ time for at sikre passage og løsne gydesubstrat på gydebankerne i Ellerenden, alt imens regnen fik vandløbet til at svulme. Fantastisk miljø at arbejde i, og en helt igennem vild indsats fra de frivillige (Marie Brandt).

Ellerenden er et rigtigt skov-vandløb, hvor grene og stammer ofte lægger sig i selve vandløbet og skaber både uorden, men også små og store spærringer.

Ligeså er udløbet ofte vokset til, eller blokeret af tang og andre materialer, der hindrer opgang. Det skulle ordnes, -der skulle sikres passage til gydebankerne opstrøms. Ligeså skulle de mange gydebanker løsnes, da kiselalger igennem mange år, har gjort det ellers fine gydegrus i vandløbet, overordentligt sammenkittet og nærmest umuligt for ørreder at bruge.

Alene det at ”slå hul” på gydebanken, synes at være en umulig opgave. I hvert fald for ørrederne. Derfor var vi bevæbnet til tænderne med brækjern, stengrebe, drænspader, save og de obligatoriske møghakker, som altid, -fristes jeg til at sige.

Stengrebene blev brugt som når man hjemme i staudebedet vender jorden. Præcis samme fremgangsmåde er god for gydebanker, der er kittet voldsomt sammen (Jesper Vang Skærbæk).

Vi fordelte opgaverne imellem os, og Lars Høpfner fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning tog en flok bandemedlemmer og TØS’er til udløbet af Ellerenden, hvor de gik i gang med at skabe passage for ørrederne i denne del af vandløbet.

Vi andre gik opstrøms, ind i skoven i slugten op mod Elverdamsvejen. Her løber vandløbet i de flotteste mønstre. Ud og ind imellem sten, rundt om trærødder, nedfaldne grene og kviste, klukker på sin vej ned ad bakke, præcis som vi alle synes, et vandløb skal lyde.

Her knoklede vi på med stengrebe, brækjern og møghakker for at løsne gydebankerne. Vi knoklede også på med at save stammer over, der havde lagt sig i vandløbet og forhindret ørrederne i at passere. Kors, hvor blev det godt.

Lisbeth Klarskov tager sig et velfortjent hvil (Jesper Vang Skærbæk).

Mange gydebanker blev ”vendt”, som når man graver have og vender jorden i staudebedet! Kiselalgerne lå sine steder i et 2-3 cm tykt lag ovenpå stenene og her ville ingen ørreder nogensinde kunne få hul. Det kunne vi.

Motiveret af en enkelt helt frisk gydegravning, fra en ørred (sandsynligvis bækørred), som vi fandt i slugten, fandt vi energi i den silende regn til hele tiden at bevæge os opstrøms til nye gydebanker, der skulle løsnes.

Udover de nævnte opgaver, som vi fik udført i de fire-en-halv våde, men ualmindelig aktive timer, vi brugte på Ellerenden, ville vi også deltage i den landsdækkende kampagne ”hold vejret”, som Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med en række andre grønne organisationer, havde arrangeret for at sætte fokus på det massive iltsvind, der er i de danske farvande.

Markeringen af dette skulle løbe af stablen klokken 12.00.

Vi samledes derfor alle atten mand m/k til et halvt minuts -hold-dig-for-næsen-med-lukket-mund-event!

Marie Brandt fra Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse (1. suppleant) var med, og knoklede først på som vi andre, og derefter orkestrerede vores markering af iltsvindet i indre danske farvande.

Tænk, at store dele af havet omkring Danmark nu er dødt. Ingen fisk, ingen snegle, muslinger, rejer, tanglopper, marsvin eller andre dyr. Iltsvind på dybt vand og fedtemøg langs vores kyster. Det er budskabet i denne kampagne.

Kiselaler har igennem mange år sat sig på stenene i stor stil. Laget af alger var nogle steder 1-2 cm tykt og lå på stenene i en uigennemtrængelig masse.

Havet omkring Danmark er vores største turistattraktion, og generer mange mange flere milliarder, end de næringsstoffer, der belaster de indre danske farvande.

Efter et halvt minuts stilhed, -hvilket I nok kan regne ud, var en nærmest uovervindelig tidshorisont for mit vedkommende, kunne vi igen fortsætte indsatsen i Ellerenden.

Vi havde aftalt på forhånd at stoppe klokken 14.00. Men som altid, var der lige lidt dæk, der skulle sparkes og da Listbeth Klarskov bød på hjemmebagt citronmåne, blev vi hængende på P-pladsen ved Munkholmbroen.

Vi havde gjort det godt, og der er ingen tvivl om, at havørrederne fra Isefjorden nu kan vandre op i Ellerenden for at gyde, og gyde på gydebanker, der er løsnet.

Under Danmarks Sportsfiskerforbunds kampagne, ”Hold vejret” satte vi også fokus på iltsvindet i indre danske farvande, og alle deltagere markerede det ved et halvt minut -hold-på-næsen-med-lukket-mund-stilhed (Marie Brandt).

Vinterens registrering af gydegravninger, som forestås af medlemmer fra Tuse Å’s Ørredsammmenslutnings styregruppe, vil vise, hvor mange ørreder, der har benyttet sig af vores invitation til elskov i Ellerenden.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Seancen blev orkestreret af Marie Brandt, der er 1. suppleant i Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedbestyrelse (Marie Brandt).
Efter en lille håndfuld arbejdsomme timer, blev der sparket dæk, drukket cola og spist hjemmebagt citronmåne, som Lisbeth Klarskov havde bagt til os (Marie Brandt).
Så smukt tager Ellerenden sig ud, når Jesper Vang Skærbæk kigger på det gennem kameralinsen. Imagine (Jesper Vang Skærbæk).!

Hjælp til passage og løse gydebanker i Ellerenden i Lejre Kommune.

Ellerenden er et nærmest mytisk vandløb og ligner en svensk skogsälv. Man fornemmer i hvert fald let, hvordan de svenske og norske trolle har kunne jage en skræk i livet på børn og andre barnlige sjæle, når vandet drypper fra træerne og kildevandet bliver presset ud af brinkerne i slugten ved Munkholmbroen.
Nok er Ellerenden fyldt med gode skjul i en rodet affære. Men der er en hårfin balance mellem gode forhold og ikke helt så gode forhold, hvis der opstår spærringer som denne på en halv meter.

Allerede på søndag har vi endnu et projekt, som skal udføres. Denne gang er det i et meget fint tilløb til Isefjorden, beliggende i Lejre Kommune. Det er Ellerenden, eller Garverenden, som nogle kalder den. Det er et lille privat vandløb, der hører under Ryegård og Trudsholm Godser og har sit udløb ved Munkholmbroen på østsiden af Isefjorden. Men, men, men…..!

Vi har i mange år været nødt til at sikre passage for de havørreder, der vandrer op i Ellerenden. Det gælder såmænd både adgangen til vandløbet helt ude ved udmundingen, der ofte er vokset fuldstændig til og det gælder såmænd også oppe i vandløbet i form af grenspærringer og andre mindre impassable barrierer i dette skovvandløb.

Vandrer fiskene opstrøms og kan komme forbi alle ”spærringer”, har de til gengæld mange kilometer gyde- og opvækstvandløb tilgængeligt. Hvis de vel at mærke kan gyde i det gydesubstrat, som vandløbet er så rigt på. Det har nemlig vist sig, de seneste år er gydebankerne i slugten op mod Elverdamsvejen blevet mere og mere kittet sammen og det har dermed været sværere og sværere for havørrederne at ”slå hul” på bankerne.

Af samme grund er antallet af gydegravninger i Ellerenden faldet støt og roligt de seneste år. Det skal vi have rådet bod på. Det sker i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der administrerer Ellerenden og hvert år blandt andet tæller gydegravninger. Disse registreringer af gydegravningerne er særdeles vigtige, da vi dermed nøje kan følge udviklingen og ligeså vurdere, om der er noget, der kan gøres bedre.

Det er der i høj grad. Derfor tog vi i samarbejde med TØS initiativ til at løsne gydebankerne allerede sidste år.

Sidste år blev der knoklet med stengrebe. Det viste sig ikke at være nok. Derfor har TØS indkøbt et par brækstænger, som vi håber kan få slået hul på de sammenkittede gydebanker.

Det viste sig desværre, det var en nærmest umulig opgave, da gydegruset var kittet så meget sammen, at end ikke stengrebe kunne få hul. Derfor har TØS nu indkøbt to tunge brækstænger, som vi vil bruge på søndag til at banke hul på gydebankerne, hvorefter vi kan gå igennem med stengrebe efterfølgende.

Vi håber dermed, vi kan få hul på bankerne således, at ørrederne kan gøre resten.

Her er det frivillige fra TØS og Grusbanden for nogle år siden. Det bliver en mega hyggelig dag, og jeg håber, du har lyst til at være med.

Det bliver en enestående fantastisk dag, hvor vi skal arbejde i noget af det flotteste vandløb, man overhovedet kan forestille sig. Rodet, med en masse dødt ved, som danner skjul og giver føde til ørreden, når den klækker. Men også dødt ved, der pakker sig og i værste fald, giver større eller mindre spærringer.

Faldet i vandløbet er fortrinligt og risler hen over de mange sten, der også giver skjul. Som man godt kan fornemme her, er der en hårfin balance mellem godt og skidt. Sten og dødt ved er godt, men kan også udvikle sig til ikke godt, hvis der opstår spærringer. Og det gør der nemt. Derfor har vi brug for din hjælp.

Meld dig til dette overkommelige og hyggelige projekt, som løber af stablen på søndag klokken 10.10.

Vi mødes ved P-pladsen ved Munkholmbroen på østsiden af Isefjorden.

Husk at medbringe waders/skridtstøvler, eventuelt stengreb, drænspade, eller hvis du har en brækstang, -så tag det endelig med.

Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.

Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.

Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Ørredbestanden i Vintersbølle Bæk steget med 1275 % siden projektet sidste år!!!

Projektet sidste år blev udført yderst innovativt, idet skrænterne omkring Vintersbølle Bæk ikke just var egnet til trillebørskørsel eller andre af de normale metoder vi bruger, når der skal udlægges gydegrus.

Jeg har længe ønsket at komme en tur sydpå for at undersøge ørredbestanden i Vintersbølle Bæk et år efter vores restaureringsprojekt. Tiden har dog været knap, så jeg har været nødt til at udskyde bestandsanalysen ad flere omgange. Men da mine elever gik på efterårsferie i uge 42 med den traditionsrige motionsdag som sidste aktivitet inden en uges ferie, havde jeg mulighed for at rive en dag ud af kalenderen, pakke elektrofiske-udstyret i bilen og drøne sydpå mod Vordingborg Kommune.

Jeg havde to ærinder. Dels havde jeg stor lyst til at besøge Anne Sofie og Frederik Laks Lorentsen på Møn, og dels skulle jeg lave en bestandsanalyse i Vintersbølle Bæk sammen med Christian Skotte, der er Danmarks Sportsfiskerforbunds Miljøkoordinator for Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. To meget imødesete ærinder og med kursen stik syd, gik det over stok og sten i den efterhånden tiltagende vind i torsdags.

Her er jeg i færd med at lave en bestandsanalyse. Disse undersøgelser er drøn-vigtige for at vurdere, om vi har gjort det godt. Det har vi…..!

Frederik og Anne Sofie er to fantastiske unge mennesker, som blandt andet har deltaget i adskillige projekter i Grusbanden. Frederik har jeg kendt i mange år, idet vi begge i en årrække har arbejdet freelance for Danmarks Sportsfiskerforbund som lokalredaktører. Siden er Frederik valgt ind i DSF’s bestyrelse, og vi har mødtes mange gange i forskellige sammenhænge.

Frederiks søde kone, Anne Sofie er tatovør af uddannelse, men arbejder med alt muligt andet også. Kunstner er vel egentlig den mest præcise karakteristik af Anne Sofie.

Jeg havde aftalt med Frederik at dukke op klokken 12.00 til en kop kaffe. Heldigvis var også Anne Sofie hjemme, altimens deres søn, Kalle var i vuggestue.

Lystig snak i stuen i deres mega hyggelige hjem på Øst-Møn, om fælles venner og bekendte, om fiskeri, Grusbanden, Frederiks job i fiskegrejsbranchen og Anne Sofies glæde ved at udfolde sig kreativt. Hold op, hvor jeg nød at være sammen med de to unge mennesker. Af hjertet tak, Frederik og Anne Sofie.

Desværre måtte jeg bryde op efter halvanden time, der fløj afsted. Elektrofiskeriet i Vintersbølle Bæk ventede, -og det gjorde Christian Skotte også.

Vel fremme ved den lille bæk i det naturskønne område omkring Nyråd, lidt øst for Vordingborg, hvor vi sidste år udlagde 55 tons sten og gydesubstrat på en knapt 500 meter lang strækning.

Vintersbølle Bæk er seriøs svær at komme til, og derfor havde vi sidste år fået hjælp af Vordingborg Kommune, idet Jimmi Spur Olsen havde hjulpet os med lidt maskinkraft.

Jeffrey synes også, elektrofiskeri er spændende og ville gerne følge med i alt, hvad der foregik. Særligt generatoren var kim til bjæffende ”begejstring”.

Vi havde tillige brugt mine 15-20 meter lange måtter til at rutsche gydegruset ned i åen fra de høje skrænter omkring Vintersbølle Bæk, der ligger dybt nedskåret under 20 meter høje skrænter.

Projektet forløb over al forventning, ikke mindst støttet af frivillige fra Nyråd Lokalhistoriske Forening, der serverede frokost og efterfølgende kaffe for os i Beværterhuset.

Jeg havde ikke været forbi bækken siden, og var derfor meget spændt på, hvordan den så ud.

Jeg havde modtaget en enkelt film optaget i vinterens løb af en havørred på gydevandring, men ellers havde jeg ikke hørt noget fra bækken. Jeg var ved at revne af spænding. Havde vi gjort det godt, -det måtte bestandsanalysen vise?

Sidste år inden projektet havde jeg lavet en tilsvarende bestandsanalyse for at have et mål for vandløbets tilstand før vi lagde gydegrus og skjulesten i bækken. Den blev foretaget i september måned sidste år.

Jeg fangede blot 4 ørreder på en 50 meter lang repræsentativ strækning. Siden lagde vi sten og grus i vandløbet.

Christian Skotte havde taget sin nye hund med, Jeffrey, -en hvalp på kun 7 måneder som syntes, elektrofiskeri var meget spændende. Det syntes vi også.

På præcis samme strækning som sidste år, fangede jeg i år ikke mindre end 55 små og store ørreder. Tre forskellige aldersklasser med den største på 26½ cm, som stod under en nu underskåret trærod på den strækning vi har restaureret. Et fuldstændig fantastisk resultat, idet vandløbet kun er en meter bredt.

Diagram over bestanden, som den ser ud nu og som den så ud sidste år. Absolut mageløst, at ørredbestanden er steget med mere end 1000 %!!!!!

Det betyder i praksis, der er 110 ørreder på 100 m² vandløbsbund. Langt over det antal, der skal være, for at miljømålet under vandrammedirektivet er opfyldt.

Christian og jeg i skoven og fuld af begejstring over ørredbestandens kvittering for vores projekt. Jeg tror, man fornemmer en vis stolthed i motivet, idet Christians telefon kan tage selfies uden man behøver have ”Gibbon-arme”!

Jeg er jo matematiklærer for min 7. og 9. klasse på Osted Skole og kunne derfor ikke lade være med at beregne stigningen fra 2022 før projektet til i år, 2023 efter projektet.

Ørredbestanden er steget med 1275 % på den restaurerede strækning!!!!! Det svarer til 14 gange flere ørreder på samme strækning fra 2022 til 2023. Er det ikke mageløst, -nærmest uvirkeligt!

Det fortæller os, at vi har gjort det godt sidste år, og det fortæller os også, at i samme øjeblik, vi gør noget godt for naturen, kvitterer den med større tætheder, mere biodiversitet og i det hele taget et bedre vandmiljø.

Hvor er det livsbekræftende, og jeg skylder en kæmpe tak til de mange frivillige, der knoklede sidste år med trillebøre, skovle, river og knofedt.

I har gjort en kæmpe forskel.

I har sikret God Økologisk Tilstand i Vintersbølle Bæk.

Det var med et stort smil om munden, Christian og jeg kunne tage afsked med hinanden i torsdags, sidst på eftermiddagen inden stormen for alvor satte alting i bevægelse.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Denne store ørred på 26½ cm stod under en trærod, som nu dannede et fantastisk spot. Denne ørred, der jo ret beset er klækket i Vintersbølle Bæk allerede inden projektet, har kunnet overleve igennem en årrække, -måske netop på baggrund af projektet og den variation, der er kommet.

 

Vintersbølle Bæk som den ser ud i dag efter udlægning af 55 tons sten og gydegrus. Vandløbet er varieret, med lave stryg af gydegrus, med dybe huller, hvor vandet har eroderet brinken, men også med partier, hvor sandet har lagt sig.

Introduktion til vinterfiskeri efter havørreder i Næstved Kommune

Vi nærmer os den periode på året, hvor vinterfiskeriet begynder. Derfor vil Næstved Kommune og Fishing Zealand gerne invitere til en dag på kysten, hvor vi vil komme med tips og tricks til, hvordan man overlister de blanke havørreder.

Er du lystfisker og vil gerne udvide kendskabet til vinterfiskeri, eller vil du blot pudse formen af, så har Fishing Zealand og Næstved Kommune et fremragende og gratis arrangement til dig.

Søndag den 12. november 2023 fra kl. 9:00 til kl. 16:00 på p-pladsen for enden ad Ved Strandskoven, 4736 Karrebæksminde.

Vi mødes kl. 09:00 på p-pladsen, hvor FZ-guiderne Niels Lagergaard og Mikael Tange står klar til at assistere og give fif til de fremmødte. Guiderne fortæller om deres strategi ved vinterfiskeri – herunder valg af agn, valg af fiskepladser samt fiskemetode for både fluefiskeri, spinnefiskeri og bombardafiskeri.

I løbet af dagen vil vi byde på en kop frisklavet bålkaffe til at varme sig på.

Vi fisker i waders, og det er derfor en forudsætning, at du er vant til at vadefiske og har dit eget fiskegrej. Der kan fiskes med spin, bombarda og flue på kystpladsen. Husk kaffekop og evt. vadestav. Er du mellem 18 år og pensionsalderen, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne.

Arrangementet er gratis. Tilmelding sker til tange@fishingzealand.dk senest lørdag den 11. november 2023. Af hensyn til vind og vejr, kan fiskepladsen blive ændret – eller i værste tilfælde kan dagen blive aflyst. Derfor er det en god idé at tilmelde sig, således man får besked, hvis vi fisker et andet sted.

Fire seancer med Skovskolen i Lejre og Roskilde Kommuner

Udlægning af dødt ved er en fantastisk mulighed for at skabe variation på strækninger, hvor det er svært at udlægge eksempelvis skjulesten og gydesubstrat. Her i Daruprenden fik Skovskolen udlagt dødt ved på den øverste del af projektstrækningen. Det blev en rodet affære, -præcis som vi gerne vil have det.

I sidste uge havde jeg endnu engang fornøjelsen af at være gæstelærer på Skovskolen i Nødebo, hvor endnu et ”kuld” åmænd skulle igennem Åmandskursus 3.

Det er nu fjerde eller femte gang, jeg er blevet hyret af kursusleder, Erik T. Nielsen i et par dage for dels at gennemgå teorierne omkring naturgenopretning i vandløbene og dels tage kursisterne ud på et slag praktisk arbejde, hvor teorierne kan ses efter i sømmene, -derude i virkeligheden. Derfor havde jeg taget fri fra arbejde, pakket bilen med al den viden, jeg kunne fremskaffe til et par dage med kursister fra nær og navnlig fjern.

Onsdag eftermiddag stod den således på teori, hvor de tretten kursister måtte lide den tort at høre på den skaldede bandeleder fra Grusbanden i tre stive timer. Det lyder hårdt, ikke sandt, men med al respekt, opførte de vordende Åmand-3-specialister sig ualmindelig pænt. Måske fordi hovedparten kom fra Jylland, hvor både Thisted, Rebild, Århus, Esbjerg og Haderslev var repræsenteret.

Kun et par vandløbsfolk fra Slagelse blandede sig i denne jyske cocktail af mega hyggelige folk fra fastlandet.

Torsdag var helliget indsatser i felten.

Jeg havde planlagt fire små seancer, der alle skulle give kursisterne et fint indblik i nogle af de muligheder for naturgenopretning af vandløb, de kommunale vedligeholdelsesfolk og ditto private entreprenører kan møde i det daglige arbejde.

Foruden naturligvis at gøre et nummer ud af, at de som vedligeholdelsesfolk, mange gange er de bedste til at melde tilbage til forvaltningernes biologer, hvordan der ser ud og hvilke muligheder de enkelte vandløbsstrækninger kan rumme, når de nu i forvejen er derude for at tage hånd om vedligeholdelsen.

De sidste sten, -knapt 2 tons i alt blev udlagt ved møllegården. Her risler Daruprenden lystigt afsted og der vil således være fuld valuta for stenene, når vandet finder nye veje i vandløbsprofilet.

Ofte kommer biologerne jo ikke meget ud i felten og netop vandløbsfolkenes opmærksomhed (og omsorg) for ”deres” vandløb kan være det, der skal til for at skabe nye gode vandløb og levevilkår for både fisk, invertebrater og vandløbsplanter.

Vi lagde ud i Daruprenden i Lejre Kommune, hvor vi i første omgang tog vare på den projektstrækning, vi havde været i gang med i forrige uge.

Den øverste del af projektstrækningen var nemlig svært tilgængelig, hvorfor det ikke var muligt at lægge skjulesten i vandløbet.

Til gengæld gav det rigtig god mening at lægge dødt ved ud på den øverste del af projektstrækningen, -knapt 200 meter.

Jeg demonstrerede, hvordan jeg synes udlægning af dødt ved fungerer bedst, hvorpå kursisterne gik i krig med save og mukkerter for at lægge det døde ved i vandløbet og samtidig fastgøre det med naturlige materialer på stedet.

Det blev fantastisk og de øverste 200 meter projektstrækning blev pludselig en meget rodet affære, -præcis som vi gerne vil have det!

Dernæst gik vi i gang med de knapt to ton store sten, vi havde været nødt til at efterlade nede ved møllen på samme projektstrækning, blot længere nedstrøms. Sagen var den, at vi for fjorten dage siden til sidst havde så lange arme, at vi ikke kunne lægge de sidste sten i vandløbet. Men det kunne kursisterne fra Skovskolen, hvilket i denne sammenhæng var at slå to fluer med et smæk.

Dels fik de lov til at bruge lidt kræfter og dels kunne de også se, hvilken effekt, 10-15 store sten (alle mellem 150-250 kg) havde på det lille vandløb med det store fald.

Fantastisk, og dermed kunne vi sætte flueben ved gennemgang af to indsatser, der begge giver større variation og dermed større biodiversitet.

Bestandsanalysen i Himmelev Bæk viste meget flotte tætheder. Ikke mindst antallet af ældre fisk var imponerende, hvilket vi kan takke ROLK og Grusbanden for, idet det var de frivillige, der lagde en masse sten i vandløbet i efteråret 2021. Nu kan vi sætte flueben ved Himmelev Bæk, idet der er opfyldelse af miljømålet i vandrammedirektivet.

For mit eget vedkommende, kunne jeg også sætte flueben ved udførelsen af hele projektet i Daruprenden, idet Skovskolen med de to indsatser, -dødt ved og de sidste skjulesten, lagde sidste hånd på det samlede projekt. Pragtfuldt.

Dernæst var der afgang til Himmelev Bæk i Roskilde Kommune, hvor vi først spiste frokost, for derefter at udføre en bestandsanalyse på netop den strækning, jeg både i 2021 og 2022 havde dyppet elektroderne. Der var dog lige en lille, men ikke uvæsentlig detalje, -i både 2021 og 2022 havde jeg foretaget denne bestandsanalyse i august-september måned og dermed noget tidligere end i år.

Denne flotte bækørred på 25 cm stod under en træstamme, der ”tilfældigvis” lå i vandløbet og dannede det mest fantastiske skjul for en ørred af den størrelse i et vandløb, der ikke er mere end halvanden meter bredt.

Det har naturligvis betydning for antallet af ørreder, idet predationen over tid er en væsentlig faktor for bestandens størrelse. Faktisk blev bestandsanalysen i 2022 foretaget mere end halvanden måned tidligere end i år! Ikke desto mindre, viste bestandsanalysen, at der var nogenlunde samme tætheder i år i midten af oktober, som sidste år i slutningen af august.

Vi fangede 70 ørreder på 1. befiskning (og kunne desværre ikke nå 2. befiskning). Det svarer til en tæthed på 93,7 ørred/100 m² vandløbsbund og tilstrækkeligt for at opnå god økologisk tilstand. Der er dog en lille ekstra detalje omkring bestandsanalysen, idet der iblandt de 70 ørreder var mange ældre fisk. Både halvanden års og 2½ års (måske også en treårsfisk imellem) fangede vi. Den største ørred var en fantastisk rødplettet skønhed på 25 cm.

Som man kan se på diagrammet, er der stadig fine tætheder af årets yngel, også selvom bestandsanalysen er foretaget halvanden måned senere i år i forhold til sidste år. Samtidig er det værd at bemærke, at der er flere større fisk i ældre aldersklasser, hvilket er yderst positivt for værdien af det projekt, vi, Rolk, Lodsejerne og Roskilde Kommune udførte i 2021.

Mindst tre aldersklasser i Himmelev Bæk på den restaurerede strækning, som ROLK og vi fra Grusbanden tog hånd om i 2021, hvor 25 deltagere lagde gydegrus og skjulesten ud i vandløbet i samarbejde med lodsejere og Roskilde Kommune.

Der blev spulet til den store guldmedalje af kursisterne fra Skovskolen. Gydebankerne, der nu er tre år gamle, var blevet en kende fyldt med sand, og vi måtte gå banken igennem fire gange, før den var uden sand og slam.

Sidste seance sammen med Skovskolen var en times aktivitet med spulepumpen. Himmelev Bæk er påvirket af sedimenttransport, præcis som mange andre danske vandløb, og derfor havde jeg planlagt en gennem-ventilering af én af de gydebanker på den øverste projektstrækning, som vi restaurerede tilbage i 2020.

Det var nu tre år siden, gydebankerne her var blevet etableret og man kunne udmærket se sand og andet sediment ligge imellem stenene på selve banken. Vi riggede derfor spulepumpen til og gik gydebanken igennem to gange både op- og nedstrøms. Først da kunne vi med rette erklære gydebanken for ”ren og pæn”.

Nu lå det fineste gydesubstrat tilbage uden sand. Gydebanken er nu klar til brug.

Vi nåede desværre kun denne ene gydebanke inden vi var nødt til at tage afsked med hinanden.

Forhåbentlig kan kursisterne se tilbage på et par gode dage sammen med den skaldede bandeleder og forhåbentlig tager de hjem til deres respektive kommuner og giver folkene bag skrivebordene mulighed for en ordentlig omgang ”projekteri” med udlægning af dødt ved, store sten og alle de andre gode indsatser, der kan forbedre forholdene i vandløbene.

Tilbage ved Himmelev Bæk krydser jeg fingrer for, ørrederne fra Roskilde Fjord selv tager resten af de gydebanker, vi ikke nåede at ventilere, når de vandrer op i Himmelev Bæk for at reproducere sig.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Afslutningsvis blev ”der sparket dæk” inden kursisterne fra Skovskolen blev slippet fri til at tage hjem til deres kommuner for at bruge alle de muligheder, de har lært på dette Åmandskursus 3. Det er nemlig vedligeholdelsesfolkene, der kender vandløbene bedre end de fleste.

 

Det fineste gydesubstrat ligger nu tilbage på denne gydebanke i Himmelev Bæk. Lad os håbe, ørrederne fra Roskilde Fjord selv klarer resten af de gydebanker, vi ad to omgange, har lagt ud i Himmelev Bæk. Både i 2020 og i 2021 har vi lagt gydesubstrat i bækken i samarbejde med lodsejere, Roskilde Kommune og Rolk.