”Hvordan kan jeg være med til at hjælpe?” Det er et spørgsmål, som rigtig mange stiller, når det gælder vandplejearbejdet på Sjælland. Nu er svaret klart og simpelt: ”Det kan du via Grusbanden!”
Alt det vandplejearbejde, der foregår rundt i omkring i Danmark og er med til at skabe de gode, sunde havørredbestande, var aldrig sket uden de mange aktive frivillige. Men det var heller ikke sket uden god kontakt med kommunens biologer og teknik & miljø-afdelinger – og med lodsejere med en positiv indstilling til tingene. Det var heller ikke sket uden folk med stor faglig viden om selve restaureringsarbejdet, og om hvordan tilladelser og lign. skal indhentes, hvilke projekter der skal i høring osv. Her spiller foreningerne, Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua også en afgørende rolle. Og er der en ting, der efterhånden er tydeligt for mig, så er det hvor mange ting der skal til, før miljøindsatsen bliver en succes. Først og fremmest handler det om et solidt netværk og et bredt samarbejde. Og det er vel egentlig lige netop det, der er vores spidskompetence i Fishing Zealand. Vi samler alle aktørerne på tværs og skaber fælles forståelse, visioner – og ikke mindst handling.
Jeg er overbevist om, at Fishing Zealand kan hjælpe med alt dette, og at det nye tiltag med navnet ”Den Sjællandske Grusbande” er svaret. Det er vist ingen hemmelighed, at vi har ladet os inspirere af den fynske Grusbande, og at vi er meget taknemmelige for, at vi har kunnet trække på deres erfaringer. Nu er Fishing Zealand efterhånden blevet så stort, at vi har kræfter og ressourcer til at igangsætte vores ambitiøse visioner for vandplejearbejdet på Sjælland.
Den Sjællandske Grusbande er tilpasset de muligheder, vi ser på Sjælland og øerne. Vi trækker på det store netværk, der allerede er etableret, og på de mange eksperter. – Og så trækker vi også på dig og dine kammerater! Jeg ved af erfaring, at rigtig mange gerne vil være med til at give en hånd og bidrage til miljøet og til at skabe sunde fiskebestande – for sig selv, for miljøet og for fremtidige generationer.
Man behøver ikke melde sig ind i en forening eller føle sig forpligtet til at hjælpe, når det ikke lige passer ind i en travl kalender. I ”Grusbanden” yder du, når du har lyst, og når det passer ind i din personlige kalender.
Foreningerne er typisk bundet op på bestemte områder, men de fleste af os havørredfiskere på Sjælland fisker rundt omkring på hele øen, alt efter sæson, vejr og seneste meldinger. Derfor vil vi også gerne bidrage med vandpleje rundt omkring på hele Sjælland og ikke bare der, hvor vi bor eller har tilhørsforhold til en forening.
Grusbanden er på ingen måde en erstatning for foreningerne men blot en måde at koordinere og igangsætte en endnu større vandpleje indsats – bl.a. sammen med foreningerne. Uden dem vil det aldrig kunne lade sig gøre. Så herfra også en kæmpe opfordring til at deltage i foreningerne hvis du ikke allerede gør det.
Som navnet ”Grusbanden” antyder, handler det i høj grad om udlægning af gydegrus. Men der er også brug for hjælp med udsætning af fisk, overvågning af fredningsbælter, opfiskning af moderfisk, plantning af træer og vandplanter og meget andet.
Rune Hylby, som er ”bandeleder”, arbejder sammen med en masse erfarne og kompetente folk fra både de frivillige, foreningerne og fra kommunerne. Og de har planer om en hulens masse projekter på hele Sjælland. – De kommuner, der hører med til FZ, har høj prioritet, men vi er aktive på hele Sjælland og øerne. Fiskene kender jo ikke til kommunegrænser…
Du kan holde dig orienteret om de mange projekter via Fishingzealand.dk/grusbanden, via vores Grusbande nyhedsmail og via facebook-gruppen ”Den Sjællandske Grusbande”. Her kan du se, hvem der er tovholder på de enkelte projekter, og om der er nok frivillige engageret, eller om der er behov for flere. Der kommer løbende nye projekter til, og du kan selv vælge at deltage i de projekter, du har mulighed for.
Jeg håber, at du allerede nu vil melde dig ind i Grusbanden. Her er ingen optagelsesprøve, og i princippet er du medlem fra det øjeblik du skriver dig op til at modtage nyhedsmailen, eller melder dig ind i Facebookgruppen. – Hvilke og hvor mange aktiviteter du deltager i, bestemmer du fuldstændig selv.
Hverken jeg, Rune, Kaare eller andre bag Grusbanden lægger skjul på, at vores ambitioner er skyhøje. Kommunerne er rigtig positive og klare til at gå i gang. Tiden vil vise, hvor mange bandemedlemmer vi kan blive, og hvad vi kan drive dette til. – Og jeg håber inderligt, at du har lyst til at være en del af det.
Da Anna-Louise Attermann fra Styregruppen i Fishing Zealand (og kommunalpolitiker i Odsherred Kommune) og jeg mødtes under FZ-konferencen i Gribskov i november, blev vi meget hurtige enige om, at vi godt kunne finde ud af at lave noget interessant sammen med hendes 8. klasse fra Nordskolen afdeling Højby i det skønne Odsherred.
I alt 2000 stk yngel blev udsat i den lille Stenstruprende.
Anna-Louise er lærer og kunne udmærket se et samskabende initiativ med Grusbanden og de lokale kræfter i Odsherred Sportsfiskerforening og hendes egen meget søde 8. klasse. Jeg tilbød, at det skulle jeg nok arbejde videre med, og ville komme med et ”tilbud” i løbet af vinteren.
Nu ville omstændighederne det således, at Stenstrupløbet var blevet restaureret af Odsherred Kommune og Odsherred Sportsfiskerforening i efteråret 2015, just før Anna-Louise og jeg mødtes, og derfor var bolden lagt til rette for et større samarbejde. Vi skulle blot i fællesskab skyde bolden i mål.
Det gav inspiration til forsøgsvis at kickstarte ørredbestanden i Stenstrupløbet med en yngeludsætning, som Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk, Peter Geertz-Hansen DTU Aqua og Jonas Krøjer fra Naturerhvervsstyrelsen bakkede op om, idet vi fik lov til at udsætte 2000 stk. ørredyngel.
Jeg var oppe før solen endnu havde løftet sløret for endnu en smuk sommerdag, hvorefter jeg kørte til Odense for at hente fiskene i Fyns Laksefisk. Derfra til Odsherred, tids nok til at komme før eleverne, der på cykel havde taget turen ned af bakke fra Højby til Gudmindrup Lyng, hvor fiskene skulle sættes ud.
Odsherred Sportsfiskerforenings vandplejefolk, Anders Brown og Jan Aggerholm var også dukket op, sammen med Gry Annika Jensen fra Odsherred Kommunes Naturteam, og ligeså pressen ved Nordvestnyt og TV2 Øst.
Fiskene havde det fint i mit baggagerum, idet jeg havde lånt en stor iltbeholder af Linda Bollerup.
Da alle var ankommet, præsenterede vi kasketterne, og fik vejet fiskene af, inden de måtte en tur i FZ-akvariet for at blive beundret inden udsætningen.
Der var også tid til en kort briefing om, hvad der skulle ske, og ikke mindst, hvorfor. Derefter fik hver elev udleveret en lille tom salatboks med låg, samt en ske. Boksen kunne lige rumme de knapt 100 ørreder, hver elev skulle sætte ud på en nøje udvalgt strækning af Stenstrupløbet. I tre hold blev eleverne sendt afsted med Gry, Jan og Anders som headmasters for hvert holds udsætning. Anna-Louise fik også en lille portion, alt imens pressen ”skød løs”, imens eleverne med stor begejstring satte ørrederne ud.
Det summede af liv, denne dejlige junimorgen, og om det var det gode vejr, det gode formål eller blot det, at undervisningen pludselig foregik ude i naturen med mening, skal jeg ikke gøre mig klog på, men fakta var, at overalt var der lutter smil på læben.
Inden eleverne cyklede retur til skolen, snakkede vi af med en sodavand og fik sagt pænt farvel til Odsherred Sportsfiskerforening, der skulle videre med udsætning i tre andre vandløb i Odsherred.
Derefter foregik resten af denne temadag om vandløb, ørreder og udsætning på skolen, hvor jeg fortalte eleverne om de gode vandløb og fiskene, der lever i disse, samt det store frivillige arbejde, der udføres i lokalområdet.
Sidste lektion ud på eftermiddagen, blev forkortet en smule for de unge mennesker, for temperaturen over det ganske land, havde sneget sig op på 28 graders varme og klasseværelset omdannet til en veritabel sauna.
Udsætningen følges op til efteråret, også sammen med eleverne, hvor jeg vil lave en bestandsanalyse med elektrofiskeri for at se, hvordan ørrederne har klaret sig i vandløbet henover sommeren.
Det bliver mindst ligeså spændende for mig at følge op på, som for eleverne at se, om netop deres lille ørredportion har overlevet.
Holbæk Kommunes vandløbsadministration og vandsynsgrupperne for de tre store vandløbssystemer i Holbæk Kommune, Tuse Å, Svinninge-Audebo og Åmose Å-systemet, inviterede interessenter indenfor til en dag på rådhuset med mulighed for at få snakket om de aktuelle vandløbsproblemer og erfaringer med vandløbene som helhed i kommunen.
Det var et forsøg fra vandløbsadministrationens side om at lytte til de udfordringer, lodsejerne langs vandløbene har.
Jeg deltog også, ikke som lodsejer naturligvis, men som repræsentant for sportsfiskerne i Tuse Å-vandsynsgruppen, og ligeså i egenskab af ”bandeleder” for Grusbanden.
Jeg var, i forbindelse med arrangementet, blevet kontaktet af vandløbsadministrationen i Holbæk Kommune, der spurgte, om jeg ville være oplægsholder for en workshop for etablering af gydebanker og de erfaringer, TØS har haft igennem mange år med den type restaureringsprojekter.
Det ville jeg naturligvis gerne.
Jeg var godt klar over, at mødet i høj grad var et læsse-af-møde fra lodsejernes side, og det var lysende klart, at de står med udfordringer med oversvømmede arealer.
Af mange årsager, -klimaforandringer, sætninger, traktose, forøget nedbør og regulativer, der skal revideres.
Det kan ikke drages i tvivl. Men jeg syntes, administrationen håndterede frustrationerne på en sober og anderkendende facon.
I vandløbsadministrationen lagde leder, Bo Runge-Dalager ikke skjul på, at der var udfordringer, både hvad angår lodsejernes behov for at aflede vandet, lovgivningens ramme om at tage hensyn til naturen og ligeså en økonomisk drift i kommunen, der skal hænge sammen.
Bo lagde ikke skjul på, at i vandsynsgrupperne var medlemmerne ikke altid enige, men viljen til at finde lokale løsninger og kompromisser, har været et gennemgående pragmatisk mål for alle.
De overordnede politiske slåskampe hører ikke til i det lokale nærmiljø, hvor vi kun finder løsninger ved at arbejde sammen. Det gælder begge veje.
Derfor var jeg også lutter øre, for at høre om de problemer, lodsejerne står med.
Det kan jeg tage med mig, når jeg snakker med lodsejerne om mulighederne for at lave restaureringsprojekter.
Bekymring er i den forbindelse et nøgleord, der skal tages alvorligt.
Derfor er det også vigtigt, at når vi laver restaureringsprojekter, skal det foregå på en måde, hvor vi er 110 % sikre på, der ikke sker skade på afgrøderne i form af oversvømmelser.
Det var netop i denne egenskab, jeg holdt mit power-point-oplæg for lodsejerne, vandsynsgrupperne og vandløbsadministrationen om etablering af gydebanker.
Vi udlægger kun gydegrus på steder, hvor der er fald nok til at få glæde af indsatsen, -og det er netop på steder, hvor der ikke er særlige udfordringer med vandafledningsevnen. Det er logik, og det har vi gjort i årevis i Tuse Å-systemet.
Afslutningsvis havde jeg taget et par spande gydegrus med i det blandingsforhold, der er anbefalet af DTU Aqua (http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/gydegrus), og det vakte generel undren fra lodsejerside, at ørrederne kan flytte sten af den størrelse, nøddesten fra 16-32 mm, og singels består af, nemlig 32-64 mm.
Det var afgjort mit indtryk, at denne form for fælles erfaringsdannelse vedrørende udfordringerne for både lodsejere, miljøfolk og vandløbsmyndigheden, var med til at skabe en større forståelse for alle, og en klar markering af, at vandløbene er særdeles værdifulde for alle parter.
Smoltfælden er sat op. Forrest ses grødespærrenettet. Bagerst den store fælde med opsamlingsrusen for enden.
Havelse Å er et af de større vandløb til Roskilde Fjord. Her er i årenes løb udført en lang række projekter og nu er der flere store projekter på vej. Derfor indgik de fire Kommuner Hillerød Kommune, Allerød Kommune, Frederiksund kommune og Fishing Zealand kommunen Halsnæs et samarbejde med Ølsted Frederiksværk Lystfiskerforening om at lave en smoltundersøgelse med fælde. Målet var at få viden om vandløbets havørredproduktion og ikke mindst den nuværende kvalitet som gydevandløb forud for nye store projekter. Peter Henriksen (Limno Consult/Fishing Zealand) var projektleder.
Undersøgelsen er netop afsluttet og foregik ved, at der blev opsat en stor totalt spærrende fælde i vandløbets nedre del. Det kræver naturligvis særlig tilladelse fra Fiskerikontrollen. Fælden var i vandet uden afbrydelse i hele smoltens vandringsperiode, som varer ca. 2 måneder (april og maj). Det er meget mandskabskrævende at lave disse vigtige undersøgelser, da fælden skal tømmes og renses og fangsten registreres mindst en gang i døgnet (morgen). Sådanne undersøgelser vil derfor, som udgangspunkt, ofte være urealistisk dyre at lave for kommunerne.
Smolt på vej mod Roskilde Fjord.
Det er en af grundene til, at Limno gennem de sidste 20 år har arbejdet meget med at involvere frivillige i feltarbejdet ved større projekter. Der har igennem årene været hundredvis af frivillige i gang ved forskellige fiskeundersøgelser over hele landet. Fordelene er mange og ikke kun økonomiske. Vi har erfaring for, at der i løbet af undersøgelserne opnås en god dialog mellem de frivillige foreningsfolk og myndighederne. Man udveksler erfaringer og lokal viden og får ofte et endnu bedre og vedvarende godt samarbejde op at stå. Desuden får de frivillige en øget følelse af medejerskab til vandløbenes udvikling og en bedre indsigt i både biologi og forvaltning, som styrker det fremtidige arbejde. I Havelse Å var det især ildsjælen Kaj Larsen (Ølsted Frederiksværk Lystfiskerforening), som havde den gode dialog med kommunerne, samlede de frivillige og ydede en enorm indsats med feltarbejdet.
Det lykkedes at indsamle en masse gode data, som nu skal analyseres til brug i rapporten. Den kommer til efteråret og vil blive præsenteret her på siderne. De foreløbige resultater viser, at der nedvandrede pænt med smolt, som et tegn på gode effekter af de foreløbige indsatser, men også at der er plads til forbedringer.
Vi satser i Fishing Zealand på, at der i fremtiden kommer flere af den type undersøgelser i gang i medlemskommunerne. Det netværk af frivillige, der er skabt i Grusbanden, vil kunne bidrage positivt til flere undersøgelser.
Henover vinteren og foråret har jeg haft den meget store fornøjelse at møde de fleste af Sjællands mange engagerede vandplejefolk fra sportsfiskerforeningerne til netværksmøder i forbindelse med samarbejdet omkring etableringen af Grusbanden.
Grusbanden kan kun blive en slagkraftig og aktiv ”bande”, hvis de frivillige entusiastiske foreningsfolk og andre ildsjæle, sætter bandemedlemmerne i arbejde.
Derfor har Peter W. Henriksen og jeg været rundt i de forskellige oplande på Sjælland for at tage initiativ til at skabe det netværk og det samarbejde mellem foreningerne, øvrige frivillige og Grusbanden, der er nødvendigt.
Netværksmøderne har haft to formål:
Vi skulle hilse på hinanden og forhåbentlig etablere det netværk, der er så vigtigt for vores fremtidige indsats i oplandsgrupperne, således at vi kan hente hjælp, inspiration og fællesskab hos hinanden i fremtiden.
Kigge på mulige projekter i områderne, således at indsatsen for større og sundere ørredbestande i områderne bliver mere målrettet og ikke mindst synlig. Det er netop her, Grusbanden kan være den katalysator, der i samarbejde med foreningerne og de frivillige kan være med til at løfte indsatsen til et endnu højere plan, end det store arbejde, foreningerne har knoklet for i årevis.
Disse netværksmøder var en meget positiv oplevelse, og det var slående, at der overalt på Sjælland, var en ualmindelig stor vilje og lyst til at samarbejde, til at skabe noget sammen, og til at få nogle konkrete projekter sat i værk.
Efter disse meget positive netværksmøder tog Grusbanden i samarbejde med foreningerne og øvrige frivillige kontakt til Fishing Zealand-kommunerne. I de fleste FZ-kommuner, har de lokale foreninger og Grusbanden holdt møde om det fremtidige samarbejde for at få afstemt forventningerne.
I enkelte af FZ-kommunerne har vi korresponderet via mail og telefon, men fælles for dette samarbejde har været, at kigge på mulige positive berøringsflader og ikke mindst, for at tale om konkrete projekter og initiativer.
Foreningerne og Grusbanden er gode til mange ting, blandt andet lodsejerkontakten og kendskabet til både vand- og fiskeplejen, men bottom line er dog, at det stadig er kommunerne, der er vandløbsmyndighed, og derfor er et tæt samarbejde nødvendigt for at kunne gøre en forskel.
Et godt eksempel på dette samarbejde, er foreningerne og Grusbandens tætte kontakt til Lejre Kommune, hvor vi i flere omgange har samarbejdet om gode initiativer. Dette samarbejde, og den tætte kontakt til lodsejere om projekter, vil uomtvisteligt få en positiv indvirkning på ørredbestandene i de forskellige vandløb i Lejre Kommune (https://fishingzealand.dk/nyheder/tadre-moelle/ og https://fishingzealand.dk/elfiskeri/redningsaktion-i-helligrenden/).
Det gode samarbejde i ”tre-enighed”, -foreninger, kommune og Grusbanden, som komplimenterer indsatsen sammen med lodsejerne, gør mig både glad og stolt. Og det stopper jo ikke her, -vi er lige begyndt.
Samarbejde og netværk er ikke statisk, tvært-om. Samarbejde og netværk er dynamisk, udvikles og udfordres i takt med opgaverne og forhåbentligt i en retning, hvor alle har glæde af hinanden.
Jeg ved, når denne form for ”networking” går op i en højere enhed, så giver det mening, så giver det sundere ørredbestande, og i sidste ende, så giver det flere fisk.
”Hvordan kan jeg være med til at hjælpe?” Det er et spørgsmål, som rigtig mange stiller, når det gælder vandplejearbejdet på Sjælland. Nu er svaret klart og simpelt: ”Det kan du via Grusbanden!”
Den Sjællandske Grusbande er tilpasset de muligheder, vi ser på Sjælland og øerne. Vi trækker på det store netværk, der allerede er etableret, og på de mange eksperter. – Og så trækker vi også på dig og dine kammerater! Jeg ved af erfaring, at rigtig mange gerne vil være med til at give en hånd og bidrage til miljøet og til at skabe sunde fiskebestande – for sig selv, for miljøet og for fremtidige generationer.
Rune Hylby, som er ”bandeleder”, arbejder sammen med en masse erfarne og kompetente folk fra både de frivillige, foreningerne og fra kommunerne. Og de har planer om en hulens masse projekter på hele Sjælland. – De kommuner, der hører med til FZ, har høj prioritet, men vi er aktive på hele Sjælland og øerne. Fiskene kender jo ikke til kommunegrænser…
Holbæk Kommunes vandløbsadministration og vandsynsgrupperne for de tre store vandløbssystemer i Holbæk Kommune, Tuse Å, Svinninge-Audebo og Åmose Å-systemet, inviterede interessenter indenfor til en dag på rådhuset med mulighed for at få snakket om de aktuelle vandløbsproblemer og erfaringer med vandløbene som helhed i kommunen.
Disse netværksmøder var en meget positiv oplevelse, og det var slående, at der overalt på Sjælland, var en ualmindelig stor vilje og lyst til at samarbejde, til at skabe noget sammen, og til at få nogle konkrete projekter sat i værk.